Kommentarer til første behandling af beslutningsforslag B 141 mandag den 7.maj 2001..

Sundhedsminister Arne Rolighed:

“Lad mig straks gøre det klart: “ regeringen har det mål at afskaffe sølvamalgam, men der er desværre ikke tilstrækkeligt gode alternativer i dag.”

Desværre tror Ministeren stadig, at sølvamalgam er det bedste materiale til kindtænder.

Det er den opfattelse, som de fleste ordførere også kom med som argument for ikke at lovfæste et forbud imod at bruge kviksølv på børn og gravide.

I min praksis har jeg bevist at man kan undvære amalgam, idet vi ikke har brugt det i de sidste 16 år.  Det har for øvrigt formanden for den norske tandlægeforening heller ikke.

Sundhedsstyrelsens udtalelser er ikke i overensstemmelse med de virkelige forhold. Styrelsens tandlæger har ikke villet lytte til erfarne klinikere eller rette sig efter udenlandske holdbarhedsundersøgelser, men kun til hvad tandlægeskolerne siger. Det er kendt i tandlægekredse, at skolerne er langt bagefter i viden og ikke mindst i klinisk erfaring i anvendelsen af erstatningsmaterialer for amalgam.

Politikerne gengiver hvad Sundhedsstyrelsen siger om, at det vil gå ud over tandsundheden at anvende plast, men det er helt i strid med mange års kliniske erfaringer og med sygesikringens egne statistiker, som viser, at der på min klinik i de sidste 7 år kun laves 1,8 fyldninger pr. undersøgt patient, hvor gennemsnittet for hele amtets tandlæger næsten konstant i de sidste 11 år har været på 2,2 fyldninger pr. undersøgt patient. Dette til trods for at vi har medregnet alle de mange såkaldt “gode” amalgamfyldninger som vi udskifter.

Blødning fra tandkødet er almindeligt og især hos folk med amalgamfyldninger og regnes for en forløber for paradontose. De patienter, som kun har plast i tænderne og de udgør efterhånden 70% af vores patienter, slipper næsten helt for denne generende spontane tandkødsblødning og sikkert i mange tilfælde derfor også for folkesygdommen paradontose.

Altså færre fyldninger pr. patient i en praksis, hvis patienterne hovedsagelig har plastfyldninger og mindre risiko for paradontose. Det må man vel kalde for en bedre tandsundhed.

Det er helt ukorrekt, at der ikke findes undersøgelser, som kobler amalgam sammen med sygdomme, skader på organer og immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen husker åbenbart ikke, at de for mange år siden blev gjort opmærksom på disse undersøgelser.

Disse undersøgelser førte bl .a. til at svenskerne i 1987 frarådede tandlægerne, at behandle gravide med amalgam. Flere andre lande er for længst fulgt efter og udvidet det til også at omfatte børn og unge.

Det fremføres, at der er gener for personalet og for patienterne ved anvendelsen af plastmaterialer. Der er meget få eksempler på dette og følgerne for patienterne og tandlægepersonalet, kan slet ikke sammenlignes med den risiko man udsætter sig for ved at bruge det giftige tungmetal kviksølv.

Amalgamfyldninger afgiver giftige kviksølvdampe (kan måles), som indåndes og optages i blodet, hvor det føres rundt til alle dele af kroppen. Det giver efterhånden, som mængden bliver stor nok, forgiftningssymptomer. Dette er der mange undersøgelser, som viser.

De plastmaterialer, som er i handelen indeholder som regel aluminium og visse kemiske stoffer, som kan give allergireaktioner, men man må huske på at kviksølv giver forgiftningsymptomer og det er naturligvis meget - meget mere alvorligt, især da det ofte giver varige skader på nervesystemet. Sygdomme som Alzheimers og Sclerose er et par beviste eksempler.

Naturligvis skal man tilstræbe at anvende plastmaterialer, som er fri for metaller og disse kemiske stoffer, og som er biologisk testede. Sådanne plastmaterialer findes og er blevet gennemprøvet klinisk i mange år. Tandlægeskolen er blevet gjort opmærksom på dette, men vil måske hellere selv fremlægge sit eget plastmateriale en dag.  “Den dybe tallerken er allerede opfundet !”.

Det er glædeligt at Sundhedsstyrelsen og dermed også de fleste politiske ordførere nu vil forbyde anvendelse af amalgam på mælketænder. Vi må så håbe at Sundhedsstyrelsen og tandlægeforeningen meddeler tandlægerne dette forbud, så forældrene til børnene ikke skal argumentere og skændes med deres tandlæge om dette.

Der er det interessante ved dette forslag, at det burde være overflødigt, idet amalgamfabrikanterne sammen med leverancen af deres materiale vedlægger kommentarer til anvendelsen. Under kontraindikationer står der tydeligt at amalgam ikke må bruge på mælketænder - på  børn  -  i kontakt med guld eller andre metaller, samt på patienter med svage nyrer.!

Så et forbud er altså helt overflødig, hvis altså tandlægerne får og læser, samt retter sig efter denne lovbefalede materialevejledning

Sandy Brinck (S) ønsker også en udfasning af sølvamalgam, men af miljømæssige grunde. “Kviksølv i miljøet skader os fordi vi får det ind igennem føden”, men hun glemmer, at kviksølvet fra amalgamen går direkte i kroppen i langt større mængder end fra føden (WHO 1991) Så omvejen over miljøet er ikke det aller vigtigste at lave forbud imod.

Kviksølvet fordamper fra amalgamfyldningerne og optages i lungerne og går ud i hele kroppen til et eventuelt foster, som risikere at blive skadet..

Det er rigtigt, at der laves færre amalgamfyldninger i Frederiksborg Amt. Antallet er dog ikke faldes så drastisk, i denne velhavende del af landet, nemlig fra 202341 fyldninger i 1994 til   67643 i 2000.

Sandy Brinck mener, at det er tandlægerne og miljøbekendtgørelsen fra 1998, som har ført til dette fald, men det er meget mere sandsynligt, at det skylles det større og større pres fra fornuftigt tænkende mennesker, som meget ofte er langt bedre orienterede om risikoen ved at have amalgamfyldninger end tandlægerne..

Forsigtighedsprincippet blev vedtaget af statscheferne i efteråret 2000, angående anvendelsen af giftige stoffer, som f. eks. kviksølv Dette princip gælder naturligvis ikke plastmaterialer, i så fald kan man f.eks. ikke anvende plastposer til blodtransfusionen og mange andre forhold hvor plasten kommer i tæt berøring med kroppen.

Det er rigtigt at svenskerne ikke er kommet med et direkte forbud imod at anvende amalgam generelt - endnu ! Allerede i 1987 henstillede den svenske Socialstyrelse, at man ikke brugte det på gravide og senere har hver enkelt svensk län vedtaget at de ikke vil anvende amalgam på børn og unge. Regeringen i Sverige har for et par år siden vedtaget, at patienter, som mener at de er skadede af deres amalgamfyldninger, skal have betalt for udskiftningen. Visse  instanser i Sverige har dog gjort alt for at modarbejde dette, men loven siger, at de skal behandles, som alle andre syge. Til trods for dette er anvendelsen af amalgam næsten helt ophørt i Sverige. Een af grundene er også at den svenske regering besluttede at fjerne tilskuddet til amalgamfyldninger 1. jan. 1999 og prisforskellen til en plastfyldning blev derfor væsentligt reduceret.

Sandy Brinck har desværre også, som så mange andre sundhedsordførere, lyttet meget ukritisk til Sundhedsstyrelsen.

Gerda Kongsted (V) talte på både venstres og konservatives vegne og kunne godt “støtte de gode intentioner”.. Det er en alvorlig sag, så vi kan ikke vente på om tandlægeskolerne en dag ud i fremtiden finder ud af det som mange patienter og klinikere allerede ved: - at der er alternativer til plast.

Lovforslaget drejer sig om at børn og gravide ikke længere bør udsættes for kviksølvet fra amalgamfyldningerne.

Anni Svanholt (SF) er også “positivt indstillet til forslaget, ikke alene fordi enhver anvendelse af kviksølv bør undgås, men fordi der her selvsagt er tale om en regulær risiko for sundhedsskader især for unge, gravide og allergikere, når man anbringer et tungmetal, som man gerne ser udfaset alle andre steder”.

Anni Svanholt nævnte også at: ”Danmark er bl. a. som følge af finanslovaftalen for 2001  aktiv i FN for udfasning af  netop kviksølv og andre metaller gennem en tungmetalkonvention. Anni Svanholt udtalte, ”at der under alle omstændigheder skal være forbedrede oplysninger med mulighed for patienten for at sige fra eller til på baggrund af  reel information, og have et tilskud til plastfyldninger.  Det er jo det, det handler om”

Desværre har denne ordfører fået den opfattelse, at der ikke er plastmaterialer, som kan holde til sliddet. De nyeste plastmateriale (siden 1995), slides kun 3 mymillimeter om året, hvor amalgam slides, ca. 10-15 mymillimeter og mere og mere efterhånden som det korrodere.

Birthe Skaarup (DF) har den gode opfattelse, at hun synes at vi skal bruge “forsigtighedsprincippet” så det kan komme børnene, de svage og de gravide til gode. Derfor helt ind for lovforslaget.

Inger Marie Bruun-Vierø (RV) Denne ordfører fokuserer på hensynet til miljøet. Men der er i virkeligheden tale om den direkte og ikke den indirekte påvirkning af kviksølv fra amalgamfyldningerne.

Denne ordfører er også glad for at Sundhedsministeren synes, at der ikke længere skal kviksølv i små børns mælketænder, men som tidligere nævnt er dette allerede kontraindiceret. Men hvorfor kun mælketænder, når der også kommer kviksølv i børnene. fra deres amalgamfyldninger i de blivende tænder. Det er, som før nævnt, ikke noget i vejen med holdbarheden af plast på tyggefladerne af de blivende tænder.

Frank Aaen (EL) går også ind for at undgå amalgamfyldninger af forsigtigheds hensyn.

Han går ind for at plastfyldninger skal være billigere, men er bange for tandsundheden.

Det behøver han ikke at være. Som jeg tidligere har nævnt er det lige omvendt, Tandsundheden er bedre hos patienter, som kun har plastfyldninger. Dette forhold er 100% bevist.

Tove Videbæk (KRF) har indset at amalgam med sit 50% indhold af det farlige tungmetal er til skade for alle og især for børn, unge og gravide.

Tove Videbæk udtaler bl. a.:” Det er egentlig utroligt, at man ukritisk i så mange år har puttet et tungmetal, altså kviksølv, i munden på folk, når man alle steder i naturen søger at fjerne det”.

Tove Videbæk fortæller at hun har fået mange henvendelser fra mennesker som har været plaget af alvorlige sygdomstilstande, som amalgam mistænkes for at have fremkaldt.

Kristeligt Folkeparti er medforslagsstiller og støtter naturligvis dette forslag, samtidig med at vi er positive overfor Sundhedsministerens initiativer på området” udtalte Tove Videbæk.

Yvonne Herløv Andersen (CD), formand for sundhedsudvalget., mener bl. a. at miljøstyrelsen burde bestemme om amalgam fortsat skal anvendes, og at spørgsmålet om holdbarheden af plastmaterialer ikke bør veje tungere end folkesundheden.

  Vi håber, at politikere vil erkende, at det er uhensigtsmæssigt, at anbringe kviksølv direkte i munden på mennesker.

Vi må ikke glemme, at der er forbud mod kviksølv i batterier, termometre, legetøj og  i håndsæber. I håndsæber er der  kun  1% kviksølv mod de over 50% i amalgam.

Patientvejleder Bitten Lichtenberg

Tandlæge Henrik Lichtenberg

Maj 2001                 til top