Tandlæge Henrik Lichtenberg`s kommentarer og rettelser til:

Indenrigs-og Sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 192 og 193 (alm. del - bilag 580), som Foketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har stillet den 8. maj 2002.

Spørgsmål 192:

“Ministeren bedes kommentere følgende vedlagte artikler, specielt vedrørende spørgsmålet om kviksølvindhold i fostre i relation til antal amalgamfyldninger i moderens tænder:

a) Danscher G. Hørsted Bindslev P. Rongby J. Traces of mercury in organs from primates with amalgamfillings Exp. Mol Pathol., 1990; 52: 291-99 og

b) Drasch G. Schupp T Hofi H. Reinke R. Roider G. Mercury Burden of Human Fetal and Infant. Eur J. Pediatrics (1994): 153 (8), 607-610.

c) Er de heri angivne fund be- eller afkræftet i senere undersøgelser ?

Spørgsmål 193:

“Der er i 1980erne lavet målinger på danmarks teknologiske institut, som viste at kviksølvindhold i udåndingsluften hos personer med mange amalgamfyldninger, som lå omkring den gældende grænseværdi for Hg i luften på arbejdspladser (50 ug/m3). Vedlagte nye målinger foretaget af tandlæge Henrik Lichtenberg, Hillerød, viser samme resultat. der ønskes ministerens kommentarer til, om dette nivau anses for sundhedsmæssigt acceptabelt”.

Ministerens svar:

Til besvarelse af de to spørgsmål har jeg anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse. Styrelsen har indhentet bidrag til besvarelsen fra Tandlægeskolen, Københavns Universitet. Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse og Tandlægeskolens bidrag og vedlægger begge til udvalgets orientering.

Kopi af dette svar med bilag fremsendes til Folketingets Sundhedsudvalg til orientering.

Sundhedsstyrelsens svar på Spørgsmål 192 a): (om forsøgene med aber.)

a) Undersøgelsen anvender en metode, der gør det muligt at konstatere selv ganske små mængder kviksølv i væv og organer. Den siger imidlertid ikke noget præcist om, hvor meget kviksølv der findes

Det er ikke overraskende at kunne konstatere, at der forekommer kviksølv i væv og organer, idet det er velbegrundet at antage, at næsten alle de ca. 100 grundstoffer, der findes i naturen, altid har været til stede i dyriske og menneskelige organismer. Dette forhold giver efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke anledning til betænkeligheder.

Artiklen oplyser ikke noget om skadevirkninger af kviksølv eller om forholdet mellem antallet af sølvamalgamfyldninger hos moder og kviksølvkoncentrationer i fostret.

Mine Kommentar og rettelser til 192 a) (om forsøgene med aber:)

Sundhedsstyrelsen udtaler sig om forhold, som denne undersøgelse overhovedet ikke handler om. Alene titlen afslører hvad det drejer sig om. “Traces of mercury in organs from primates with amalgamfillings”.

Undersøgelsen af Danscher og Hørsted Bindslev havde udelukkende til hensigt at vise om der kom kviksølv ud i kroppen fra amalgamfyldningerne. Man har i mange år lært alle tandlægestuderende, at der IKKE kommer kviksølv ud af fyldningerne., For nogen få år siden har man måttet indrømme, at der kommer kviksølv ud, men kun i ubetydelige mængder.

Til Danscher og Hørsted Bindslev`s undersøgelse, som blev udført på Århus Universitet, blev der brugt 9 aber. De tre fik amalgamfyldninger i tænderne, andre tre fik indopereret amalgam i kæberne, som man i mange år har gjort på mennesker og de sidste tre aber var kontrol aber.

Efter eet år blev alle ni aber aflivet og undersøgt for kviksølv og ganske rigtigt, kviksølv fra fyldningerne havde spredt sig overalt i abernes kroppe. Aberne som havde fået amalgamfyldninger havde mest kviksølv. Der kunne ikke spores noget som helst kviksølv i kontrol aberne.

Citat fra undersøgelsen: “Disse resultater støtter stærkt hvad der tidligere er påvist, at amalgamfyldninger hos aber forårsager optagelse af kviksølv, som slipper ud af fyldningerne og via lungerne og tarmene, og afhængig af hvor meget kviksølv, spredes det til de fleste organer og vil eventuelt blive fundet i centralnervesystemet”.

I følge WHO er der ikke noget der hedder “ubetydelige” mængder, idet selv en uhyre lille mængde kviksølv kan give skader, især på fostre og børn.

http://www.kviksoelv-fri.dk/nyhedsbrev_no_29.htm

Sundhedsstyrelsen har overhovedet ikke omtalt hvad undersøgelsen gik ud på og derved har vildledt politikerne og ministeren med sit svar !!

Sundhedsstyrelsens svar på 192 b) om kviksølvmængden i fostre og spædbørn.

Denne undersøgelse påviser en vis sammenhæng mellem antallet af amalgamfyldninger hos moderen og kviksølvkoncentrationen i væv fra nyfødte og yngre børn, men sammenhængen mellem disse to forhold er ikke entydig.

Undersøgelsen sammenligner ikke kviksølvkoncentrationerne hos børn og voksne, og den forholder sig ikke til deres betydning. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at skelne mellem kviksølv fra sølvamalgamfyldningerne (organisk kviksølv) og fra fisk og havpattedyr (uorganisk kviksølv) Der blev ikke påvist skadevirkninger af kviksølv.

Mine Kommentarer og rettelser til192 b) om kviksølvmængden i fostre og spædbørn:

Sundhedsstyrelsen udtaler sig igen om flere forhold, som undersøgelsen ikke viser, og går helt udenom det det handler om - endnu engang !

I 1994 blev denne undersøgelse udført på afdelingen for retsmedicin og patologi på universitetet i München. Undersøgelsen blev offentliggjort i et kritisk og højt respekteret videnskabeligt tidsskrift. De fleste af børnene var døde af SIDS (vuggedødsbørn).

Man fandt, at der var en tydelig sammenhæng mellem mængden af kviksølv i fostrene og de nyfødte børns væv og antallet af amalgamfyldninger hos moderen.

Denne undersøgelse drejer sig om noget så makabert som en undersøgelse af mængden af kviksølv i væv og organer hos afdøde spædbørn og aborterede fostre sammenlignet med de respektive mødres antal af amalgamfyldninger. Der var en signifikant sammenhæng.

Disse resultater er senere blevet bekræftet af andre menneske-obduktionsundersøgelser udført i Sverige i 1996. (Lutz,E;et al.,1996). Se evt.

www.kviksoelv-fri.dk/kviksoelv_fra_amalgamfyldningerne_boern_gravide.htm

Man kan i øvrigt ikke skelne imellem organisk og uorganisk kviksølv, fra henholdsvis fisk og amalgamfyldninger, idet kviksølvet som kommer ud af amalgamfyldninger i dampform, er ligeså giftigt som organisk kviksølv og ifølge undersøgelser omdannes meget af det uorganiske (metalliske kviksølv) meget hurtigt i kroppen til det farlige organiske kviksølv, f.eks. metylkviksølv.

Det var ikke meningen med denne undersøgelse at påvise skadevirkningen, men alligevel - alle børn og fostre var døde, af hvad mon? Kunne det være kviksølvet ?

Kviksølv ophobes i fostre og børn og de har ikke evnen til at skille sig af med noget af det før de er over et år gamle.

Da denne undersøgelse blev offentliggjort i 1998 vakte den stort røre og antagelig var det dens resultater, som førte til en radikal ændring af den tyske Sundhedsstyrelses sammensætning og holdning. Man anbefalede at ingen fødedygtige eller ammende kvinder burde have amalgamfyldninger .

Sundhedsstyrelsen svar på spørgsmål 192 c)

Er de heri angivne fund be- eller afkræftet i senere undersøgelser?

Det er velkendt, at kviksølv afgives fra sølvamalgamfyldninger som dampe, der efter indånding fordeles i diverse væv for senere at blive udskilt. Nyere undersøgelser bekræfter, at mængden af kviksølv fra denne fordampning fra fyldningerne er så beskeden, at den ikke repræsenterer en helbredsrisiko.

Ved overførsel fra moder til barn fremgår det tillige, at den af overførslen, der har sin oprindelse i moderens sølvamalgamfyldninger er beskeden. Koncentrationen hos barnet er oftest lavere end hos moderen.

På denne baggrund er det sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at frygte sundhedsskadelige bivirkninger for fosteret fra moderens sølvamalgamfyldninger

Derimod viser undersøgelser, at belastningen med metylkviksølv af såvel mødre som børn er 2 - 4 gange større end for uorganisk kviksølv, selv når moderen har et beskedent fiske konsum. Og her var koncentrationen af kviksølv større hos børnene end hos mødrene.

Mine Kommentarer og rettelser til 192 c:

Sundhedsstyrelsens seneste udtalelser om kviksølv:

”Styrelsens sagkyndige rådgivere påpeger at uorganisk kviksølv er neurotoksisk og at kronisk kviksølvforgiftning kendes hos personer med langvarig kronisk industriel udsættelse for kviksølv. Desuden anføres det, at organisk kviksølv er svært neurotoksisk med udbredte skader på centralnervesystemet og de perifere nerver.”

Sundhedsstyrelsen holdning til behandling af gravide med amalgam kommer også til udtryk i et svar Sundhedsstyrelsen til civilingeniør Poul Møller.

Sundhedsstyrelsen svarer: "Med hensyn til amalgambehandling af gravide er Sundhedsstyrelsen sikker på, at alle danske tandlæger - ud fra forsigtighedsprincippet - undlader at lave amalgamfyldninger i denne periode. Dertil behøver vi i Danmark ikke at udstede påbud eller forbud fra myndighedernes side".

Jeg er ret sikker på, at der er meget få tandlæger i Danmark, som er opmærksom på de alvorlige konsekvenser det kan få for fostret og barnet, hvis de sætter amalgam i tænderne på de gravide patienter.

Dette bygger jeg på, at Sundhedsstyrelsen gang på gang i de senere år har udtalt: "at der ikke er ingen risiko for skader, hverken for patienter eller personale ved anvendelsen af amalgam".

Tandlægeforeningen har ikke informeret tandlægerne om, at man i andre lande omkring os, fra sundhedsmyndighederne der, er kommet med advarsler om brugen af amalgam, samt at amalgamfabrikanterne ligeledes advarer mod brugen af deres produkt til visse personer, her i blandt børn og gravide.

Det er ikke sandt at det er velkendt, “at kviksølv afgives fra sølvamalgamfyldningerne som dampe, der efter indånding fordeles i diverse væv for senere at blive udskilt. “. Tandlægerne ved det ikke, for så ville de sikkert beskytte sig væsentligt bedre. Tandlægerne har mere ophobet kviksølv og mere kviksølv i blodet end andre, viser undersøgelser. Nyere undersøgelser bekræfter tidligere undersøgelser, at tandlægerne er både fysisk og psykisk dårlige end kontrolgrupper. http://www.kviksoelv-fri.dk/nyhedsbrev_no_20.htm

Det er ikke sandt “at kviksølvet senere udskilles” . Kviksølv ophobes i alle væv i kroppen og specielt i centralnervesystemet.

http://www.kviksoelv-fri.dk/arbejdsmiljoeforanstaltninger.htm

Sundhedsstyrelsen omtaler “en nyere undersøgelse viser at mængden af kviksølv, som slipper ud af kviksølvfyldningerne, er “beskeden”, men fortæller os ikke hvad det er for en undersøgelse.

Mange andre undersøgelser i de senere år viser at det er ganske betydelige mængder kviksølv, som personer med amalgamfyldninger belastes med.

Det er blevet påvist, at personer med amalgamfyldninger har væsentligt mere kviksølv i blodet end personer uden amalgamfyldninger.

Når amalgamfyldningerne fjernes falder koncentrationen af kviksølv i blodet.

I 1992 blev en stor undersøgelse publiceret i et kritisk og højt respekteret medicinsk- videnskabeligt tidsskrift . (Amer J Physiol 1990; 258 (RICP 27): R939-45. Videnskabsfolk fra universitetet i Calcary i Canada indsatte amalgamfyldninger på fem gravide får. Fyldningerne var halvt så store som gennemsnitsfyldninger hos mennesker og blev lagt lavere for at kompensere for den forøgede tygning og 10% af kviksølvet i fyldningerne var radioaktivt "mærket".

Væv og vævsvæsker hos moderen og ungerne blev undersøgt for radioaktivitet. Radioaktivt kviksølv findes ikke i naturen. Så alt det kviksølv, som kunne spores, kunne kun stamme fra amalgamfyldningerne.

Kviksølv fra amalgamfyldningerne viste sig i både moderens og fostrets blod og i fostervandet to dage efter, at amalgamfyldningerne var indsat. Alt det væv der blev undersøgt viste sig at indeholde kviksølv.

I fostret fandtes de højeste kviksølvkoncentrationer i leveren og hypofysen.

Dette skelsættende dyreforsøg viste, at kviksølvet fra amalgamfyldningerne hurtigt blev overført til den gravide og videre til vævene i det ufødte barn.

I senere undersøgelser har disse forskere fået bekræftet, at kviksølvet ikke kun kommer via moderens blod, men også via modermælken til det nyfødte barns væv. (Vimy,MJ;et al.,1997)

Uafhængigt har andre tilsvarende undersøgelser, bekræftet disse resultater. (Tahahashi,Y;et al.,1992)

Det er tidligere blevet påvist, at udsættelse for kviksølvdampe før fødslen, resulterer i ophobning af kviksølv i fostervævet selvom kilden til eksponeringen ikke specielt kom fra amalgamfyldningerne. (Yoshida, M;etal.,1986).

To undersøgelser viste, at kviksølvkoncentrationen i fostervævet var højere end i moderens blod. (Ong,CN;et al.,1993 - Yang,I;et al.,1997).

En undersøgelse fra 1994 på aber bekræfter yderligere disse undersøgelser, ved at kortlægge fordelingen af kviksølv i hjernen på fostre, (Warfinge,K;etal.,1994).

I nogle områder af fosterhjernen er koncentrationen højere end i moderens hjerne.

Sammenhængen mellem spontan abort, dødfødte og kviksølv er også blevet bekræftet.27.

Problemer (skader under fosterudviklingen) på grund af at moderen er udsat for kviksølv, er ikke altid synlige ved fødslen. Sådanne forsinkede skader omfatter nedsat indlæringsevne, muskelspasmer og ændret EKG (hjerterytme). Eksponeringen øges fortsat ved amning, eftersom kviksølv opkoncentreres 8 gange i brystmælk28.29.

27) Koos, BJ, Longo, LD. Mercury Toxicity in pregnant Women, fetus and newborn infant. Arewiew . AM J Obstetrics and Gynocology 126(3):390-409, 1976.

28) Pierce P et al. Alkyl mercury poisoning in humans. Report of an outbreak. JAMA 220:1439-1442, 1972

29) Snyder RD. Congenital mercury poisoning. N Eng J Med. 18:1014-1016, 1971

I 1991 udsendte WHO en rapport om uorganisk kviksølv, WHO Environmental Health Criteria 118: Inorganic Mercury. World Health Organization Geneva, 1991. Helt uvildige forskere (Friberg m.fl.) fremlagde undersøgelser som påviste, at “langt den største mængde kviksølv som vi fik i os kom fra vores amalgamfyldninger. (2,0 -17 mikrogram/dag) (dampe). - Fisk og seafood (2,3 mikrogram/dag) (metylkviksølv). Anden mad (0,3 mikrogram/dag) (uorganisk kviksølv) luft og vand (ubetydelige mængder)”

WHO har da også i sin rapport fra 1991 om uorganisk kviksølv fastslået - på basis af videnskabelige studier - at der ikke kan fastsættes nogen nedre grænse, hvor der ikke kan optræde skader og symptomer på kronisk kviksølvforgiftning.

Med andre ord skal vi indånde så lidt kviksølv som muligt, idet nogle mennesker bliver syge ved selv meget små koncentrationer af kviksølv i indåndingsluften.

PÅVISNING AF SKADER FRA KVIKSØLVDAMPE - TILFØRT FØR FØDSLEN.

Det er blevet fastslået, lige siden de velkendte forgiftningsulykker med organisk kviksølv i Irak og Japan, at udsættelse for methylkviksølv før fødslen forårsager skader på det ufødte barn. Talløse undersøgelser viser de uønskede bivirkninger som udsættelse for methylkviksølv forårsager på fostret. Den egentlige årsag til at methylkviksølv giver forgiftninger er, at det er fedtopløseligt, hvorved det let trænger igennem cellemembranen.

Kviksølvdampe er også fedtopløselige og har derfor også denne evne og det må forventes, at det forårsager lignende skader på fostret, som methylkviksølv. Faktisk har publicerede videnskabelige artikler bekræftet, at det er sandt.

Et hold forskere fra afdelingerne for toksikologi, farmakologi, biologi og neurologi på universitetet i Uppsala har offentliggjort resultaterne fra deres dyreforsøg hvor de havde sammenlignet virkningerne af tilførsel af kviksølvdampe og methylkviksølv på fostre. I deres første undersøgelse fandt man, at der kom alvorlige adfærdsforstyrrelser ved tilførsel af kviksølvdampe i koncentrationer svarende til den svenske grænseværdi TVL for kviksølvdampe. (Fredricksson, A; et al.,1992).

Forskerne skrev, at de havde fået bekræftet tidligere rapporterede adfærdsforandringer forårsaget af udsættelse for kviksølvdampe og methylkviksølv. Disse resultater blev yderligere bekræftet ved en senere undersøgelse. (Danielsson, BR;et al.,1993). De skader, som man ved denne undersøgelse så, var muskelsitren og nedsat tilpasningsevne. Igen kunne forskerne notere sig, at de resultater de fandt var de samme for kviksølvdampe, som for methylkviksølv.

En anden vigtig undersøgelse påviste, at lave koncentrationer af kviksølvdampe, tilført før fødslen, førte til forandringer af hjerneudviklingen og receptorerne i fostrenes hjerner. Dette kan føre til nerveskader og forstyrrelser i celleudviklingen. (Søderstrøm, S;et al.,1995)

I en anden undersøgelse sammenlignede forskerne virkningerne af udsættelser for kviksølvdampe før fødslen med methylkviksølv og en kombination af disse to med kontroller. (Fredricksson. A, et al.,1996). De fandt forandringer i både spontanitet og indlæringsevne ved tilførsel af kviksølvdampe, men ikke med methylkviksølv med tilsvarende dosis. Når forsøgsdyrene blev udsat for en kombination af begge former for kviksølv var skaderne størst. Det er meget vigtigt, at de skadelige virkninger ikke kunne opdages klinisk eller ved anvendelse af udviklingsprøver. Deres resultater viste, at tilførsel af kviksølvdampe før fødslen var værre end tilførsel af methylkviksølv. (som i Iraq og Japan) og at en kombineret tilførsel var endnu værre. (som f.eks. methylkviksølv fra fisk plus tilstedeværelsen af amalgamfyldninger).

Det er således blevet påvist, at disse alvorlige skader kan blive endnu værre, hvis den gravide også har amalgamfyldninger.

Resultaterne ved dyreforsøgene af forskerne i Uppsala er blevet gentaget på primater (aber). Forskerholdet opdagede også at tilførsel af kviksølvdampe efterhånden forårsagede adfærdsforandringer hos dyrene. (Newland, MC; et al.,1996).

Et andet forskerholds resultater, med dyreforsøg, som kan have en alvorlig betydning er, at en enkelt dosis af methylkviksølv før fødslen ikke alene forårsager alvorlig skade på indlæringsevnen, men også forøger følsomheden for psykofarmaka (amphetamin) . (Eccles, CU; Annan, Z. 1982).

Den mulighed at tilførsel af kviksølv før fødslen kan forøge modtageligheden for afhængighed af narkotika, i dette tilfælde beroligende midler, er blevet påvist i andre undersøgelser. (Zanli, P; et al., 1997).

En for nylig publiceret undersøgelse på dyr viste, at tilførsel af kviksølvdampe før fødslen, i koncentrationer som kan forekomme fra amalgamfyldningerne, medfører en reaktion i visse hjerneceller, som tyder på en toksisk påvirkning. (Aschner, M; et al.,1997).

Et forskerhold undersøgte sammenhængen mellem mentalt retarderede og indtagelse af kviksølv før fødslen. (Roeleveld, N; et al.,1993). Man fandt at der var større risiko for skader, hvis den gravide mor havde været udsat for kviksølv i den sidste halvdel af svangerskabet. Risikoen for skader med andre stoffer, inkluderet organiske opløsningsmidler og farver var betydeligt mindre.

Andre forskerhold fandt at tilførsel af uorganisk kviksølv forårsagede en forstyrrelse i moderkagens funktion, resulterende i en mulig svækket organudvikling. (Urbach, J; et al.,1992).

I den senere tid har de alvorlige skader fra tilførsel af bly før fødslen vakt stor opmærksomhed. Det har længe været kendt, at de skadelige virkninger af samtidig tilførsel af bly og kviksølv er værre end for hvert metal for sig. (synergisme).

Een forsker udtaler:" De tydelige beviser på skadelige virkninger af tilførsel af giftstoffer før fødslen, kommer fra undersøgelser af de to metaller bly og kviksølv, og fra epidemiologiske undersøgelser af virkningerne af alkohol indtaget under svangerskabet. Hvad vi helt sikkert ved om deres virkninger på fostrets hjerne er overbevisende nok til at få os til at kræve forsigtighed i deres udbredelse". (Needleman, HL; 1995).

Den synergistiske faktor kan ikke længere ignoreres med den nuværende udbredte tilførsel af bly og specielt kviksølv.

“Argumentet, at den tilførte mængde af kviksølv fra amalgamfyldningerne er for lavt til at forårsage skader, har vist sig at være USANDT !”

“Det er blevet videnskabeligt påvist, at tilførsel før fødslen af enten uorganisk eller organisk kviksølv, giver fosterskader ved extremt lave doser, så lave som 10-10 M koncentration.” (Monnet-Tschudi, F; et al.,1996).

Sundhedsstyrelsens svar på spørgsmål 193:

Arbejdspladsbrugsanvisninger for kviksølv fra 2001 angiver en grænseværdi for kviksølv i luften til 25 mikrogram/m3. Anvisningen angiver tillige, at sundhedsfarlige langtidsvirkninger er iagttaget ved 830 mikrogram/m3.

En svensk undersøgelse fra 1997 har gennemgået tidligere undersøgelser af måling af koncentrationen af kviksølv i luften i mundhulen og revurderet den målemetode, der har været brugt. den svenske artikel konklusion er, at den daglige optagne mængde kviksølv fra sølvamalgamfyldningerne er i størrelsesordenen 1 - 3 mikrogram, hvilket ikke repræsenterer en risiko for helbredsskader.

Tandlæge Henrik Lichtenberg angiver, at han har målt koncentrationen i luften i mundhulen til 54 mikrogram/m3.

Tandlæge Henrik Lichtenberg har ikke opgivet. hvorledes han har foretaget sine analyser eller hvordan han har beregnet sine resultater. det er derfor Sundhedsstyrelsens opfattelse, at Tandlæge Henrik Lichtenbergs oplysninger ikke giver anledning til at drage ovenstående anvisninger og undersøgelser i tvivl.

Mine Kommentarer og rettelser til spørgsmål 193:

Sundhedsstyrelsen nævner ikke med et ord, at ”Der er i 1980erne lavet målinger på Danmarks teknologiske institut, som viste at kviksølvindhold i udåndingsluften hos personer med mange amalgamfyldninger, som lå omkring den gældende grænseværdi for Hg i luften på arbejdspladser (50 ug/m3)”.

Sundhedsstyrelsen omtaler en svensk undersøgelse, som påviser en daglig optagelse på kun 1-3 mikrogram kviksølv, Hvorfor skal kun denne undersøgelse nævnes, når der findes masser af andre, som viser at der slipper langt større mængder kviksølv ud af amalgamfyldningerne.

I den omtalte undersøgelse fra Biologisk Medicin, som har titlen: metaller i tandplejen på godt og ondt”, henviser jeg til en undersøgelse jeg har udført om kviksølvdamp i mundhulen i relation til antallet af amalgamflader og de klassiske symptomer på kronisk kviksølvforgiftning. Den er publiceret i journal of Orthomolecular Medicine Vol 11, number 2. 1996.

Jeg bliver kritiseret for ikke at have opgive hvorledes jeg har foretaget analyserne eller hvordan jeg har beregnet resultatet. Det har jeg naturligvis. I denne artikel har jeg nøje beskrevet at jeg bruger det kendte og meget nøjagtige måleapparat Jerome 413X, som kan måle så små koncentrationer kviksølvdamp, som 1. mikrogram/ m3 luft. Der er blevet målt i mundhulen 8 gange på hver patient, fire før og fire efter tygning på tyggegummi. gennemsnittet af alle otte målinger er registret.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kviksølvdampkoncentrationen hos personer med symptomer på kronisk kviksølvforgiftning, gennemsnitlig var på 54,6 mikrogram Hg/m3 luft, altså over den i Danmark fastsatte grænse for arbejdsmiljøet på 50 mikrogram kviksølv/m3 luft, 5 dage om ugen 8 timer dagligt Det er langt - langt over den i USA fastsatte risikogrænse, for kronisk påvirkning af kviksølvdamp, kaldet MRL (Minimum Risk Level) på 0,014 mikrogram kviksølvdamp/m3 luft, som af United States Public Health Service (USPHS) er beregnet til at svare til en daglig optagelse af 0,28 mikrogram kviksølv.

Jeg har også konstateret, at selv i en mund med nogle enkelte flader amalgam kan koncentrationen af kviksølv komme helt op på 329 mikrogram kviksølv pr. m3 luft, og specielt hvis fyldningerne er lavet af den kobberholdige amalgamtype (high kobber amalgam) som alle tandlæger her i landet gik over til at anvende i midten af 70'erne, Koncentrationen af kviksølvdampe i mundhulen øges ofte til det dobbelte efter tygning eller indtagelse af sure drikke og den er også højere, hvis der er guld - metal/porcelænskroner -indlæg i munden, sammen med amalgam.

I forbindelse med en 4-dages miljøudstilling ( ÖKO 95) i Ulm i Tyskland blev der foretaget 430 spytprøver af Eberhart-Karls Universitet, på afdelingen for miljøanalyser i Tübingen.

Kviksølvmængden i spytprøverne i gruppen der havde amalgamfyldninger overskred WHO´s grænseværdi for drikkevand (0,5 mcg Hg/liter) med en faktor på over 1000.

Det blev også fastslået at kviksølvdamp-koncentrationen i munden hos folk med amalgam overskred det der måles i luften i industriarealer med 100 - 1000 gange.

Den totale mængde kviksølv man daglig udsættes for fra spyt og dampe, samt mad, vand og luft blev også vurderet og det blev konstateret, at eksponeringen på de 28 % af testpersonerne langt overskred WHO`s grænseværdier.

En undersøgelse af spyttet hos 17.500 personer, lavet i samarbejde med miljøbeskyttelsesorganisationerne, blev præsenteret ved en pressekonference den 1 maj 1996.

De nye resultater viser den samme tendens som de før omtalte undersøgelser.

Det blev bekræftet, at 40% af befolkningen fik mere kviksølv fra amalgamfyldningerne via kviksølvdampe og spyt, end WHO har fastsat som anbefalet maximum grænseværdi for den samlede daglige tilførsel af kviksølv fra alle kilder! Oversat fra "Heavy Metal Bulletin" vol.3 issue 1 april 96.

WHO anbefaler, at man ikke overskrider indtagelse af 43 mikrogram kviksølv dagligt, vel og mærke fra alle kilder tilsammen.

------

Sundhedsstyrelsen henviser til vedlagte kopi af udtalelse af 14. august 2002 fra Tandlægeskolen, Københavns Universitet, som Sundhedsstyrelsen helt kan tilslutte sig.

Tandlægeskolen Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet.

Vedr.: Forespørgsel om kviksølvindhold i fostre i relation til tandfyldninger af sølvamalgam, samt kviksølvindhold i udåndingsluften hos personer med mange amalgamfyldninger.

Hermed fremsendes tandlægeskolens svar på spørgsmål fra Miljø- og Planlægningsudvalget. Svaret, der er ret omfattende, er udarbejdet af docent, dr. odont. E. Chr. Munksgaard og bedes fremsendt i sin helhed til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i tillæg til resultatet af Sundhedsstyrelsens sagsbehandling.

Tandlægeskolens Sammendrag og konklusion.

Det er velkendt at kviksølv afgives fra amalgamfyldningerne som der efter indånding fordeles i diverse væv for senere at blive udskilt. Det er alment accepteret blandt sundhedsmyndigheder, sundhedsorganisationer og ansvarlige forskere, at mængden af kviksølv der hermed tilføres organismen er så beskeden at forholdet ikke repræsenterer en helbredsrisiko. os ganske få personer kan der dog spores gener i form af allergiske reaktioner.

Det ses af den foregående sammenfatning af nyere litteratur, der beskriver overførsel af kviksølv fra moder til foster/barn, at den del af overførslen der har sin oprindelse i moderens amalgamfyldninger er beskeden. Den del måles som det uorganiske kviksølv til forskel fra det organiske (metylkviksølv) der hovedsageligt stammer fra indtagelse af fisk eller havpattedyr. Der fandtes således samme, oftest lavere koncentrationer af uorganisk kviksølv hos barnet end hos moderen, og på denne baggrund synes der således ikke at være grund til bekymring.

I Undersøgelserne fandtes at belastningen med methylkviksølv af såvel mødre som børn var 2-4 gange større end for uorganisk kviksølv, selv når moderen havde et beskedent fiske konsum. Endvidere fandtes generelt større koncentrationer af methylkviksølv hos foster/barn end hos moderen. Undersøgelser fra Færøerne og blandt eskimoer i det nordlige Quèbec med stort konsum af fisk og havpattedyr afslørede væsentligt større koncentrationer af methylkviksølv end hvad der er fundet i fx Sverige. Det er målt at disse relativt store koncentrationer sandsynligvis har indflydelse på børnenes kognitive evner.

Mine Kommentarer og rettelser til tandlægeskolens udtalelser:

Ja det er et ret omfattende svar, derfor genskriver jeg ikke det hele, men kun sammendraget og konklusionen.

Christian. Munksgaard kommer med kommentarer til de i spørgsmålene nævnte undersøgelser på en lidt mere uddybende måde, men ”glemmer” hele tiden at man ikke kan, udlede af undersøgelserne hvor meget kviksølv der kommer fra amalgamfyldningerne og hvad der kommer fra fisk. Man skelner i visse undersøgelse, som jo netop bliver ”trukket frem”, imellem uorganisk og organisk kviksølv. Desuden glemmer man at WHO for længst har slået fast, at langt hovedparten af det kviksølv, som vi får i kroppen kommer fra amalgamfyldningerne !!

Der bliver nævnt flere undersøgelser om kviksølvindhold i fostre, nyfødte og yngre børn i relation til antal af amalgamfyldninger i moderens tænder og/eller moderens fiskekonsum. I den kendte undersøgelse fra Færøerne, nævnes at antallet af amalgamfyldninger ikke blev målt på mødrene og kviksølv blev målt som total-kviksølv. Det betyder efter min mening at man ikke ved noget om hvor kviksølvet kommer fra. I undersøgelsen går man ud fra at kviksølvet i børn og fostre kommer fra et relativt stort konsum af fisk og havpattedyr.

Christian Munksgaard nævner undersøgelsen fra Færøerne, men set i lyset af de nyeste undersøgelser fra Færøerne, tyder det på, at disse seneste resultater fra de svenske forskere har stor betydning.

Videnskabsfolk fra færøundersøgelsen fandt, at tilførsel af methylkviksølv før fødslen, i koncentrationer som man havde anset for at være "sikre", førte til alvorlige skader på motoriske nerver, sprog og hukommelse. (Granjean, P;et al.,1998).

KOMMENTARER TIL DEN FÆRØSKE UNDERSØGELSE

Der bliver brugt ord som ”beskeden mængde” flere gange og ”sandsynligvis”.

Det virker ikke videnskabeligt eller tilforladeligt, især da forskere gang på gang har påvist at uhyre små mængder kviksølv kan forårsage skader. Tag for eksemplet skadevirkningerne med kviksølv i vacciner og de retssager som pågår om dette.

Hvad med at følge forsigtighedsprincippet, som alle Eu`s statministrer har skrevet under på at de ville følge. se http://www.kviksoelv-fri.dk/nyhedsbrev_no_25.htm

Tandlægeskolens kommentarer til spørgsmål 193.

-----Arbejdspladsbrugsanvisningen for kviksølv angiver grænseværdien til 0,025 mg/m3, hvilket svarer til 25 mikrogram/ m3. Sundhedsfarlige egenskaber, af langtidsvirkninger er iagttaget ved 0,1 ppm hvilket svarer til 0,83 mg/m3 = 830 mikrogram/m3. Omregningen er ifølge det i anvisningen anførte hvor 1 mg/m3 = 0,120 ppm.

Arbejdstilsynets grænseværdi som danner grundlag for arbejdsbrugsanvisninger kan ikke umiddelbart sammenlignes med de tal som Henrik Lichtenberg anfører. Det skyldes at en måling af kviksølvdampe i mundhulen hos en person ikke umiddelbart viser hvor stor kviksølvbelastningen er for personen. Mundhulelufts kviksølvindhold måles traditionelt med et apparat (Jerome instrument) der opsamler og akkumulerer kviksølv på en guldmembran. Denne membran får dermed et ændret potentiale og apparatet omregner denne ændring til en kviksølvkoncentration i den udtagne luft. Kviksølv afgives fra amalgam på en tidsafhængig måde og da apparatet opsuger en vis mængde luft i en hvis tid, vil visningen for omtalte brug afhænge af denne mængde og den tid. Der tages ikke hensyn til personens ånding og dermed hvor meget af mundhulens luft der blandes med indåndingsluften.

Ovenstående forhold er beskrevet i detaljer af Mackert og Berglund der anfører at til omtalte brug giver apparater af Jerome typen ca. 16 gange for høje resultater. Forfatterne har foretaget en omfattende litteraturundersøgelser og angiver på denne baggrund af det synes fastslået, at den daglige absorberede dosis af kviksølv fra amalgamfyldningerne er ganske lav 1-3 mikrogram og at det synes usandsynligt at dette niveau repræsenterer et sundhedsproblem.

Denne konklusion er i overensstemmelse med tilkendegivelser fra en lang række videnskabelige forfattere, sundhedsorganisationer og sundhedsmyndigheder. Nogle af disse er refereret af U.S. Food and Drug Administration.

Mine Kommentarer og rettelser til tandlægeskolens udtalelser om spørgsmål 193.

Mig bekendt har grænseværdien for kviksølv her i landet været på 50 mikrogram /m3 og WHO har anbefalet at vi sætter den ned til 25. At de ”sundhedsfarlige egenskaber, af langtidsvirkninger er iagttaget ved 0,1 ppm hvilket svarer til 0,83 mg/m3 = 830mikrogram/m3” - virker helt ude af trit med andre oplysninger om grænseværdier f.eks. i beboelsesrum.

Jeg har arbejdet - sammen med mine medarbejdere - på de lovpligtige "Arbejdspladsvurderinger", derfor er det interessant at se de danske "sikkerhedsdatablade" for amalgam og amalgamkapsler, fabrikat Dispersalloy, Megalloy og ANA 2000. Vedrørende ANA 2000 oplyses der følgende:

Ved "fareidentifikation"står der "indånding": "Kviksølv er giftigt ved indånding og kan forårsage søvnløshed, muskelsvækkelse, appetitløshed, hovedpine, øresusen, hypermobilitet, diarrè, leverforandringer, dermatitis og feber."

Huden: "Kviksølv kan irritere huden og kan give allergi"

Øjne: "Kviksølv ætser øjnene." Indtagelse: Kviksølv ætser slimhinderne".

De toksikologiske oplysninger:: "Grænseværdien for luftforurening for kviksølv (som Hg = 0,05 mg/m3 ).

Miljøoplysninger: "Sørg for at produktet ikke spredes til naturen".

I det danske sikkerhedsdatablad om amalgamproduktet "Dispersalloy" står der yderligere følgende, som jeg synes er interessant: "Metallisk kviksølv er ikke virksom ved indtagelse. Dampe optages gennem lungerne. Symptomerne er ildebefindende, opkastning, mavesmerter og blodig diarrè".

Ved kronisk forgiftning "sker der skader på nyrer og nerver med symptomer som skælven, uro, søvnløshed, appetitløshed, vægttab og tandkødsblødning".

halveringstiden for udskillelse fra kroppen, ligger på mellem 2 og 60 dage, alt efter legemsvægt. Den biologiske halveringstid i hjernen antager flere år, der bør derfor kalkuleres med en akkumulation, selv ved udsættelse for små mængder. Det tyder på at kviksølv fra amalgamfyldningerne hos moderen kan oplagres hos det ufødte eller ammede barn. Den sundhedsfarlige risiko herfra, er endnu ikke klarlagt".

Disse oplysninger skal ses i relation til at firmaet "Densply/Caulk" i den engelske udgave, kommer med følgende meddelelse af speciel vigtighed: "Indhalering af kviksølvdampe i gennem længere tid kan forårsage forårsage "Mercuralisme", som er kronisk kviksølvforgiftning, Det viser sig blandt andet ved muskelsitringer og abnorm forhøjet irritabilitet (Erithisme)". "Densply/Caulk", er er en af de største amalgamfabrikanter, oplyser følgende om deres amalgamprodukter: "Dispersalloy-Megalloy og Unison" Forhold der taler imod at bruge amalgam: Kontraindikationer:

I kontakt med andre metaller på tyggeflader og imellem tænderne.

På patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion.

På patienter, som man ved er allergiske overfor amalgam.

På rodspidser og rodbehandlede tænder.

Som opbygningsmateriale under støbte kroner.

PÅ BØRN, SOM ER 6 ÅR ELLER MINDRE OG PÅ GRAVIDE KVINDER.

"Ivoklar/Vivadent" et andet stort dentalfirma, som også sælger amalgam, oplyser, "at de går videre", idet firmaet foruden, at gå ind for ovenstående, også fraråder at bruge amalgam på AMMENDE MØDRE OG PERSONER MED NEDSAT NYREFUNKTION.

Det næste der overraskede os var, at man ikke længere på internettet kan læse "Material Safety Data Sheet" for amalgamprodukterne !!! Dentalfirmaet Caulk`s produkter, indklusive plastmaterialerne, har MSDS og DFU, altså "Material Safty Data Sheet" (sikkerhedsdata blade), som det kaldes, men ikke de tre amalgamprodukter "Dispersalloy og Megalloy og Unison. Prøv selv http://www.caulk.com/MSDSDFU.html eller http://www.caulk.com

Min undersøgelse af kviksølvdampe i mundhulen i relation til antal af amalgamfyldninger og symptomer på kronisk kviksølvforgiftning er publiceret i Journal of Orthomolecular Medicine, Vol 11, No. 2, pp. 87-94, 1996.

Sundhedsstyrelsen og Tandlægeskolen har ikke på noget tidspunkt rettet forespørgsel til mig om mine måleresultater i denne undersøgelse.

Det virker meget mærkeligt at måling af kviksølvdampe udenfor mundhulen ikke kan sidestilles med måling inde i mundhulen. Mig bekendt er det den samme luft, som er eller kommer ind i mundhulen, som udenfor. Det er det samme paradoks, som at man siger at kviksølv skal behandles som højtoksikologisk affald udenfor munden, men er helt ufarligt i munden.

Der kan ikke sættet tvivl om Jerome 413X målenøjagtighed, men det er klart at det er der nogen som gerne vil ! Dette meget fintmærkende og kostbare måleapparat er naturligvis lavet til at omregne den mængde luft som det suger ind, til værdier pr. kubikmeter luft, uanset hvor den luft befinder sig eller kommer fra og umiddelbart aflæses på displayet. Hvis det skulle være sandt, at apparatet måler 16 gange så meget i munden, i forhold til udenfor, hvad så når vi af og til måler over 300 mikrogram kviksølv/m3. Det bliver i så fald let over 25 mikrogram kviksølv/m3 luft, omregnet til 24 timer i døgnet - sammenlignet med grænseværdien på 50 eller 25, som den er i nogen lande - beregnet for fem arbejdsdage 8 timer dagligt.

Hvordan forklarer man at koncentrationen af kviksølv stiger til det dobbelte i indåndingsområdet når der er tygget på tyggegummi i ti minutter.

Jerome 413X, som jeg har anvendt i min undersøgelse og som jeg dagligt måler med og har gjort i mange år, anvendes også af myndighederne til at måle kviksølvkoncentrationen på steder hvor man har mistanke om at der er overskridelser af grænseværdien for kviksølv/ m3 luft. f. eks. i beboelsesrum hvor man har tabt et kviksølvtermometer. I Chicago tabte håndværkere kviksølv ved udskiftning af kontakter i gasmålerne i nogen boliger, og mange familier blev syge og måtte flytte. Man opdagede hvad der var årsagen, ved at måle kviksølvdampe i lejlighederne med netop sådant et apparat, som jeg anvender og konstaterede alt for høje koncentrationer. Det var mange tusinde hjem, som skulle testes og jeg blev spurgt om jeg ville udlåne vores apparat, hvilket jeg måtte afslå, da jeg dagligt havde brug for en faglig dokumentation for en eventuel udskiftning af kviksølvfyldningerne.

Prof. Boyd Haley har påvist kviksølvdampe så vi kan se at de kommer ud af amalgamfyldninger, selv om fyldningen er 50 år gammel. http://www.universityofhealth.net/UICHomePage.html

Hvis der virkelig er tale om at man kun optager 1-3 mikrogram i døgnet, hvordan skal det så forklares, at svenske forskere gennemsnitlig har målt kviksølv i afføringen på 90 mikrogram dagligt hos personer med amalgamfyldninger!

Alle som har kendskab til kviksølvamalgam`s skadelige virkninger ved godt at ”Food and Drug Administration” og sundhedsmyndigheder verden over har meget svært ved at måtte indrømme, at de i mange år har tilladt en stor og omfattende folkeforgiftning og de vil gøre alt for at trække tiden ud, før det bliver afsløret for alvor. Det samme gælder naturligvis Sundhedsstyrelsen og tandlægeskolerne.

Man er helt enkelt bange for at få sandheden frem fordi man derved vil tabe ansigt og troværdighed.

Det kan dog lade sig gøre, for de norske sundhedsmyndigheder fraråder nu de norske tandlæger at anvende amalgam, af helbredsmæssige grunde.

Min konklusion:

Det fremgår af ovenstående, at Sundhedsstyrelsen, ved Tandlæge Jens Nielsen, bistået af Tandlægeskolen i København, ved docent Christian Munksgaard, har vildledt Indenrigs- og sundhedsministeren samt alle politikerne med deres udtalelser om de nævnte undersøgelser.

Da det er umuligt for lægfolk, at gennemskue de mange fejl og fortielser, hvis man ikke har et indgående kendskab til hvad der står i undersøgelserne, har jeg derfor følt at det var min pligt, som uddannet fagmand med mange års erfaring og stor viden på dette område, at kommenterer og rette nogen af fejlene og misforståelserne.

Politikerne og pressen kan så måske få øjnene op for hvor alvorlig denne sag er.

Sundhedsstyrelsen kunne bare efterleve ”forsigtighedsprincippet” og derved undgå at tabe ansigt.

Som det er i øjeblikket er Sundhedsstyrelsen fuldt ansvarlig for den masseforgiftning med kviksølv, som befolkningen udsættes for. Det kommer til at gå ud over kommende generationer, idet man spreder mere og mere kviksølv i miljøet, som aldrig forsvinder og fordi kviksølv med stor sandsynlighed kan ændre arveanlæggene.

Tandlæge Henrik Lichtenberg. Oktober 2002

Tilbage til forsiden.                        Til begyndelsen af dette dokument.