SUNDHEDSSTYRELSENS AFGØRELSE ER BASERET PÅ ET

FORKERT GRUNDLAG.

En ældre dansk undersøgelse fra 1990 fra Københavns Tandlægeskole om holdbarhed af plastfyldninger, viser at de plastfyldninger tandlægerne har brugt i denne undersøgelse, holder lidt dårligere en amalgam. Men der er sket en rivende udvikling af plastmaterialer siden da og tandlægerne er blevet meget dygtigere.

Det er derfor usandt, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer til amalgam i dag.

De nyeste plast-polycarbonater er oveni købet langt bedre end amalgam, og ødelægger ikke tænderne som man ved at amalgam gør. Slid, skrumpning og brudstyrke er nu langt bedre end amalgam og på linie med guld, tand og emalje.

Det er kun et spørgsmål om kendskab til plastmaterialer og at tandlægen rent håndværksmæssigt er i stand til at bruge dem rigtigt.

STORE MÆNGDER KVIKSØLV TILFØRES MILJØET.

Meget store mængder kviksølv spredes via folks afføring, udåndingsluft, krematorierne og fra tandlægeklinikkerne.

Sølvamalgam til tandfyldninger består af ca. 52% kviksølv og hver tandfyldning indeholder ca. halvt gram kviksølv. Fortsat anvendelse af amalgam vil i de kommende år forsyne miljøet, samt børn og voksne med tonsvis af kviksølv.

Befolkningen beholder nu deres tænder op i en høj alder, så det bliver til større og større mængder når man fortsat tillader brug af dette yderst farlige tungmetal.

GENBRUG AF KVIKSØLV EN ILLUSION.

Filtre på tandlægeklinikkerne samler nok det meste kviksølv op, men et simpelt regnestykke af mængden af forbrug og indsamlet kviksølv viser, at meget af det kviksølv der bliver tilovers ved tandbehandling alligevel havner i miljøet.

Danske, svenske og canadiske forskere har for nylig gjort opmærksom på, at kviksølv er langt mere giftigt end før antaget og at børns udvikling påvirkes i negativ retning. Jo mere kviksølv de bliver udsat for under fosterudviklingen og igennem modermælken, jo dårligere kan de følge med i skolen.

FÆRRE HULLER HOS BØRN - MEN -

Skoletandplejen anvender stadig amalgam her i landet, dog i noget mindre udstrækning end tidligere, bl. a. fordi børnene har færre huller.

Dette betyder dog ikke, at så får børnene mindre kviksølv. Nej desværre, den kobberholdige amalgam som man anvender og som man har anvendt i de sidste tyve år, afgiver nemlig halvtreds gange så meget kviksølv til omgivelserne - altså kroppen - end de tidligere kobberfattige amalgamer!

ANDRE LANDE LANGT FORAN MED AFVIKLINGEN AF AMALGAM.

Sundhedsstyrelserne i mange andre lande har forlængst anbefalet en meget reduceret brug af amalgam. Følgende er hvad den canadiske sundhedsstyrelse i øjeblikket anbefaler og den tyske sundhedstyrelse er endnu strengere.

1) Amalgam må ikke anvendes i børns mælketænder, hvis dette er muligt.

2) Amalgam må ikke anvendes på nyrepatienter.

3) Amalgam må ikke fjernes eller indsættes på gravide.

4) Amalgam må ikke anbringes i munden i kontakt med andre metaller.

FLERE OG FLERE VIL BLIVE SYGE.

Hvis Sundhedsministeriet ikke meget snart kommer med lignende restriktioner og anbefalinger som i andre lande, vil vi opleve en befolkning, som bliver mere og mere syg.

Den fortsatte tilførsel af kviksølv til miljøet vil med stor sandsynlighed føre til en uoprettelig miljøkatastrofe.

Vi ved nu, at det kviksølv vi tilfører miljøet ophobes der og bliver der for evigt, en skønne dag når koncentrationerne af kviksølv i mad og drikkevand sådanne størrelser, at alle bliver mere eller mindre syge af det!

DER BØR IKKE GIVES TILSKUD TIL GIFTE.

Det er helt uhørt, at man giver offentlig økonomisk støtte til anvendelsen af en så farlig gift som kviksølv. Det ville være naturligt og gunstigt for miljøet, hvis man i stedet for lagde en afgift på kviksølv og gav tilskud til alternative ugiftige materialer.

Tandlæge Henrik Lichtenberg Januar 1998.

INFORMATION OM PLASTMATERIALER OG

POLYCARBONATER

Kunststoffer, d.v.s. forskellige typer plastmaterialer bliver fremover afløseren for de grå eller sorte "sølv"amalgamfyldninger.

Amalgam har i over 150 år været det foretrukne fyldningsmateriale i den vestlige verden, hovedsagelig fordi det er et let håndterbart og billigt materiale.

Mange læger, tandlæger og forskere, har i tidens løb, advaret imod anvendelsen af materialet, hovedsagelig på grund af dets store indhold af kviksølv, men også fordi det korroderer og sprænger tænderne. I de senere år er folk desuden blevet så miljøbeviste, at de ikke længere vil have de giftige tungmetaller i tænderne, men også fordi mange, igennem mange år, selv har erfaret, at der findes alternativer der både er pænere og stærkere i længden.

NÆRMEST ET FORBUD I FLERE LANDE.

Af hensyn til miljøet og sundhedsfaren fra tungmetallerne har myndighederne i flere lande besluttet at forbyde anvendelsen af amalgam som tandfyldningsmateriale. I Tyskland, Sverige, Canada og Østrig må man indtil videre, ikke bruge amalgam på gravide, dem med svage nyrer, på børn under seks år, på patienter, som er allergiske overfor amalgam, på rodspidser og i rodbehandlede tænder og hvor amalgamfyldningen vil komme i kontakt med andre metaller i munden.

MANGE ÅR SIDEN MAN BEGYNDTE MED PLAST.

Man begyndte at anvende plastmaterialer som fyldningsmateriale i slutningen af halvfjerdserne. Siden da er der sket en rivende udvikling og i dag har vi noget nær det perfekte materiale til at reparerer tænderne med.

Man kan ikke altid anvende porcelæn, guld og keramik, der vil stadig være et stort behov for at anvende et plastisk materiale, idet ovennævnte materialer ikke kan udfylde hulheder i tænderne, uden at de såkaldte "underskæringer", (hullet i tanden skal have urtepottefacon), udfyldes med andet materiale eller der fjernes en del sund tand.

MATERIALERNE SKAL VÆRE VÆVSVENLIGE.

Der findes et meget stort antal forskellige plastmaterialer på markedet og fabrikanterne kappes om at gøre deres materiale så attraktivt og kendt som muligt.

Enkelte fabrikanter har satset på, at patienterne og tandlægerne, i fremtiden desuden vil foretrække, at de materialer og de limer der anvendes, er så vævsvenlige og ikke allergifremkaldende som muligt.

NYE TYPER POLYCARBONATER.

Nogle ganske få af de materialer der findes på markedet i dag, er af polycarbonattypen. Molekylerne er opbygget som langstrakte kæder, i modsætning til de fleste andre plastmaterialer, af metamethylacrylattypen, hvor molekylerne er mere runde og mindre.

Det er næsten umuligt for de store polycarbonatmolekyler at trænge igennem cellevæggene og derved påvirke cellens funktion og f.eks. fremkalde allergier.

MEGET FINE MEKANISKE EGENSKABER.

Denne type materialer er lige så slidstærke som emaljen og ti gange mere slidstærke end de tidligere hybridplastmaterialer, som f.eks. Herculite og Z 100. Trækstyrken svarer til emaljen og dentinen og tryk og bøjestyrken er omkring dobbelt så stor som emaljen-dentinen.

Skrumpningen, ved hærdningen af dette materiale, er nu reduceret til 0,2%, hvor de tidligere omtalte hybridplaster er på 1,5%.

Materialet kan nu hærdes i den dobbelte dybde af hvad tidligere plastmaterialer kunne med gode hærdelamper.

KAN IKKE SAMMENLIGNES MED AMALGAM.

Nogle sammenligner amalgam og plastmaterialer, hvad angår giftighed og udtaler, at der sikkert er lige så stor risiko ved at bruge plastmaterialer, som ved at bruge amalgam.

Dertil er at sige, at alle fem metaller i amalgam er giftige og ophobes i kroppen, hvor de beviseligt forårsager skader på mange forskellige måder.

De fleste almindelig brugte plastmaterialer indeholder kemiske stoffer og aluminium, som nogle mennesker kan reagere allergisk på, men det er kun hvis man sætter det unødvendige fluor til, at de bliver giftige.

Enkelte fabrikater af polycarbonattypen indeholder ingen metaller, som f.eks. Conquest og Diamond, hvor man ikke kan se nogen reaktion ved tester for biocompatabilitet ved injektion af et ekstrakt af materialet intracutant og systemisk. Ved implantering intermuskulært er der heller ikke nogen reaktion. Reaktionen i blodet er også negativ, ligesom materialerne også er blevet testet på cellekulturer , uden påvirkning af cellerne.

Tandlæge Henrik Lichtenberg Dec.97

Henrik Lichtenberg nov. 1998