NYHEDSBREV NO. 43. SEPT. 2005

Hvor er sundhedsmyndighedernes reaktion på at ? :

Der er 50% kviksølv i amalgam til tandfyldninger og der kommer kviksølv ud af fyldningerne i tilstrækkelig mængde til at mange bliver syge af det.

Allerede i 1980 erne blev det påvist at kviksølv dampede ud af fyldningerne og mange forskere har siden da dokumenteret at det kan skade mange menneskers helbred.

Nyhedsbrev no. 1 jan. 1995. Boyd Haley, prof. i biokemi ved universitetet i Kentucky, USA sagde: "Kviksølv er en tidsindstillet bombe i hjernen, man mærker det måske ikke som ung, men med alderen kan det blive katastrofalt."

Murray Vimy, tandlæge. WHO`s konsulent udtaler i dansk TV: "Man er varigt udsat for lave doser af et giftigt tungmetal. 80 - 85% af befolkningen i de rige lande har dette metal i tænderne. Det er en tidsindstillet forgiftning."Professor i cellebiologi Vasken Aposhian. Arizona universitet: "jeg er bekymret for, at den mængde kviksølvfyldninger - vi giver børnene i munden i dag - kan hæmme deres indlæring - og arbejdsevne".Professor Felix Lutz, Tandlægeskolen ved Zürich universitet svarer på vores sundhedsstyrelses mening om at plast holder halvt så godt som amalgam: "Det kan jeg ikke tilslutte mig og jeg vil gerne pointere, at det kommer an på forarbejdningen. Hvis man ikke behersker teknikken får man også et dårligt resultat. man kan objektivt, videnskabeligt påvise, at disse produkter er bedre end amalgam med hensyn til holdbarhed." Felix Lutz fortsætter: "Det er desværre nemt at sige at der ikke findes noget andet end amalgam, for så kan man fortsætte i sin gamle stil". ”Vi satser på fremtiden og ikke på fortiden”, forsatte han.

Amalgam må slet ikke anvendes på børn og kvinder i den fertile alder, samt på patienter med svage nyrer. I modsætning til i Danmark. Tandlægerne i Tyskland er utilfredse, idet amalgam er let at forarbejde og billigt, men de er nu bange for erstatningskrav fra patienterne. Tandlægerne kræver nye love der handler om de betingelser man må stille til fyldningsmaterialer. Således skal sygesikringen fremover (i Tyskland) i det mindste betale ligeså meget til fyldningerne som de ville have betalt hvis man havde anvendt amalgam !

Det er nu i USA helt og holdent den enkelte tandlæge der har det personlige ansvar for eventuelle følger for ham, hans personale og patienter.

Fluor forebygger ikke caries, men er derimod yderst giftigt, idet det gør børn sløve og nedsætter deres intelligenskvotient. Fluor er påvist at kunne fremkalde kræft - knoglesygdomme - osteoporose - dental fluorose m.v. selv i de små mængder, som man får ved tandbørstning - mundskyldemidler og behandling hos tandlægen.

Nyhedsbrev no. 9 marts 1997. Ifølge Li et al Fluoride, Vol 26,No.4 pp 189-192,1995. "Effect of fluoride Exposure on Intelligence In Children", viser det sig at påvirkningen fra fluor i miljøet allerede begynder i fostertilstanden og barnealderen, hvor udviklingen af nervesystemet foregår hurtigst. Dr. Li konkludere i sin undersøgelse at hjernens udvikling er meget følsom for fluortilførsel.

Dental Fluorose ( brun- og hvidplettet og ødelagt emalje.) er slet ikke så sjældent her i Danmark, idet vi har relativt høje koncentrationer af naturligt forekommende fluor i drikkevandet, specielt i den sydlige del af landet. Der er som bekendt en ret så kraftig annoncering om, at vi, for at få færre huller, skal tilsætte fluor til tandpasta, mundskyllevand, tyggegummi, tandfyldningsmaterialer, tandcementer, tandlak o.s,v. Og vi må ikke glemme fluorskylninger, fluortabletter og fluorpenslinger. Vi må også huske på at vi får fluor fra vores mad. Dette til trods for at, det for længst er bevidst at det ikke forebygger huller i tænderne. Det er ret let at forstå, at vi risikerer at få alt for meget af denne gift i kroppen, med de alvorlige følger det kan få for vores hjerne og helbred. Der er for nylig frigivet vigtige papirer i USA, med forskning om fluor, helt tilbage til 1944, som man bevist har holdt hemmeligt og som beviser, at man allerede dengang konstaterede at fluorkoncentrationer på 1,2 ppm vil forårsage udviklingsforstyrrelse.

Forskningsresultaterne fra 1944 beviser at tilførsel af fluor kan forårsage at personerne bliver forvirrede, ligeglade, ugidelige og søvnige !! Den gang havde man forberedt yderligere forskning, men dette blev "forbudt" seks måneder senere.

Ifølge den Amerikanske lægeforening i 1943 er fluor en almindelig cellegift, som kan ændre cellernes stofskifte, ved at hæmme visse enzymer. Dette er naturligvis stadig sandt i dag, men alligevel har lægerne og tandlægerne ingen betænkeligheder ved at tilføre ekstra fluor til befolkningerne. Vil man læse mere om dette emne, som jo er yderst kontroversielt og "farligt" at udtrykke sin mening om, kan man på det uscensurede medie "Internettet" læse hele den artikel der ligger til grund for ovenstående.

"Fluor og tarmsygdomme". (Af Julia Vøldan) "Gang på gang bliver jeg spurgt om råd mod diarré, og hver gang lyder mit første spørgsmål: "Har De brugt fluortandpasta?" og for børn, som har diarré, så det sprøjter ud af dem: "Får barnet fluorskylninger?" Svaret har så og sige hver gang været bekræftende, og ligeledes har diarrèen holdt op, når der ikke mere kom natriumfluorid ind i mundhulen. Forklaringen får De af efterfølgende laboratorieundersøgelse. Docent, dr.med. Erwin Santo, Bakteriologisches Forschungslaboratorium Lehrbach, Oberhessen: " For at fastslå om fluor skader de fysiologiske bakterier, har vi taget stikprøver på en kolibakteriestamme med god tyfus-antagonisme. Denne kolistamme havde en naturlig antagonisme på 100/0 d.v.s. på 100 kolibakterier kunne ikke påvises en eneste tyfusbakterie i en blandingskultur af koli - og tyfusbakterier. I fluorfortyndinger på 1:1000 og 1:10.000 kunne ingen bakterier leve. Det viste sig således, at selv ved fluorfortynding på 1:1 mil.. blev kolibakterierne så skadet, at de ikke kunne hindre, at tyfusbakterierne tog overhånd og formerede sig stærkest.

Vil man forebygge tarmlidelser, må altså al såkaldt "fluorbehandling" forbydes, da den skader tarmfloraen, så der bl.a. opstår tarmbetændelse og diarré. citat slut. fra NY TID OG VI nr.9-10-71.

Midlertidige tandfyldninger af typen “glasionomer” afgiver døgnet rundt alt for store mængder arsenik.

Jeg troede at det var ”løgn” da jeg læste det, men Scientific Abstracts fra Minerva Stomatol 1998 Jul-aug;47(7-8): 299-302. (Test on ionic release from glass-ionmer cements), som er en af undersøgelserne, viser tydeligt at Kromoglass (SIV) afgiver 7mg/kg arsenik+/-0,3 mg, Fuji LC ll afgiver 9 mg/kg arsenik +/-0,4 mg, samt Vitremer (3M) afgiver 10 mg/kg arsenik +/-0.7 mg. Det højeste tilladte maximum for arsenik er ifølge ISO - FDI Standard 2 mg/kg.

RESULTS AND CONCLUSIONS: The results show that in some products arsenical concentrations are higher than the quantity accepted by ISO-FDI; therefore, a better control in the production of these products is needed as well as a limited use in dentistry. It is suggested to use glass-ionomer systems in patients with dental dike and varnish on the surfaces that are in contact with oral liquids action. Se mere nyhedsbrev no. 37. marts 2004.

Porcelænsfyldninger og kroner og broer med porcelæn er alt for radioaktive!

Der er kontrol med hvor meget stråling et selvlysende armbåndsur må give for ikke at være skadeligt. Porcelæn i munden er der ingen kontrol med hvor meget det giver af stråling. Forskere har konstateret at det ofte er alt for meget.

Radioaktiv tandpleje. Alle porcelænsmaterialer og flere plastmaterialer har et indhold af radioaktive materialer. De er tilsat for at tandlægen bedre kan se fyldninger, kroner og broer på røntgenbillederne. United States Food and Drug Administration (FDA) har allerede i 1987 opstillet regler for hvor meget uranium der f.eks. må være i porcelænsmaterialer. Som regel er det fra 300 -1000 ppm. Hvis mængden bliver større end 300 ppm. er der en risiko for en for stor radioaktiv stråling. Derfor foreslår FDA fabrikanterne, at erstatte dette radioaktive materiale med noget andet. Det er kun et "forslag". Tidligere regeringer har imidlertid forbudt uranium i armbåndsures skiver med et indhold af uranium, som svarer til visse dentalmaterialer. se nyhedsbrev no. 22 juni 2000.

Hilsen Bitten og Henrik Lichtenberg.