KVIKSØLVDAMPE I MUNDHULEN - I RELATION TIL ANTAL AMALGAMFLADER /GULD / PORCELÆN, OG KLASSISKE KVIKSØLVFORGIFTNINGSSYMPTOMER.
Abstrakt.
Denne undersøgelse viser, at personer med amalgamfyldninger og med symptomer, som er typiske for kronisk kviksølvforgiftning, alle har kviksølvdampkoncentrationer i mundhulen, langt over risikogrænsen og gennemsnitlig højere end grænseværdien i arbejdsmiljøet.
Resultaterne tyder på, at de som kun har amalgamfyldninger - har høje kviksølvdampe i mundhulen - og har mange amalgamflader - gennemsnitlig har flere symptomer end de med lavere kviksølvdamp og få amalgamflader.
Undersøgelsens resultater tyder på, at det ikke kun er størrelsen af kviksølvdosis der er afgørende for om man får symptomer eller ej.
Indledning.
Det har lige siden tyverne været kendt at "sølv"amalgamfyldningerne afgiver kviksølvdampe, i koncentrationer som anses for risikable. Professor Alfred Stock påviste dette med - efter datidens forhold - imponerende nøjagtighed.1.
I dampform optages kviksølvet let via luftvejene og slimhinderne til blodet, som lynhurtigt sørger for, at det spredes i hele kroppen. 2.3..
Kviksølvet går ud i alle væv og organer. Undersøgelser har vist, at det let passerer hjernebarrieren og man har fundet sammenlignelige koncentrationer i hjerne og muskelvæv. 4.
Mange videnskabelige undersøgelser viser, at kviksølvdampe let og dramatisk ophobes i hjertemuskelvæv, og at kviksølvet med stor sandsynlighed er årsag til mange hjerte-karlidelser. 5.
Hos gravide går kviksølvet helt uhindret igennem placenta til fosteret og det har vist sig, at koncentrationen af kviksølv i fosterblodet kan være op til 30 gange højere end i moderens blod. 6.
Nye opsigtvækkende undersøgelser af retsmediciner og toksikolog professor Gustav Drasch ved Universitetet i München, viser at mængden af kviksølv i aborterede fostre og døde spædbørn, svarer til antallet af amalgamfyldninger hos moderen. 7.
Mange steder i industri og håndværk har man - især tidligere - anvendt metallet kviksølv eller letfordampelige kviksølvforbindelser.
Indenfor medicinen er kviksølv samt kviksølvforbindelser blevet brugt som behandling, desinfektions- og konserveringsmiddel f.eks. imod syfilis, mercurokrom (tøsejod) og i vacciner.
Via lovmæssige påbud har man efterhånden helt forbudt anvendelsen af kviksølv,for eksempel i termometre og batterier, idet man er klar over, at kviksølv, specielt i dampform selv i uhyre små mængder, er meget skadeligt for levende væsener.
For at beskytte folk på arbejdspladserne mod giftige kviksølvdampe, har man sat grænseværdier for, hvor meget luften må indeholde, før myndighederne skrider ind med krav om ændret fremgangsmåde og særlige foranstaltninger med filtre og udsugning.
Her i landet har man sat grænseværdien for højst tilladte kviksølvdampkoncentration til 50 mikrogram kviksølv pr. kubikmeter luft på en arbejdsplads hvor man opholder sig 8 timer om dagen, 5 dage om ugen..
I Rusland og Schweiz har man sat grænseværdien til 10 mikrogram kviksølv/m3. I Tyskland og USA er den på 100 mikrogram, i Sverige 30 mikrogram kviksølv / m3 luft i arbejdsmiljøet.
I en ny canadisk sundhedsrapport, udarbejdet af førende verdenskendte toxicologer er kommet frem til at hos canadier med amalgamfyldte tænder har man vurderet at gennemsnitsmængden af den totale daglige kviksølv påvirkning var: 3,3 mikrogram for småbørn (alder 3-4 år), 5,6 mikrogram for børn(alder 5-11 år); 6,7 mikrogram for teenagere (12-19 år); 9,4 mikrogram for voksne (20-59 år); og 6,8 mikrogram for seniorer (60 + år).
I rapporten anbefales at man ikke overskrider en hvis mængde kviksølv dagligt, et "tolerabel dagligt indtag" (TDI) og at antallet af amalgamfyldninger at den grund begrænses hos den enkelte person, så man ikke får mere kviksølv dagligt i form af kviksølvdamp - som er den almindeligste form for påvirkning for folk med amalgamfyldninger - end svarende til 0,014 mikrogram/m3 pr.kilogram legemsvægt. Dette svarer til ca. eet mikrogram dagligt for en voksen person,
Det betyder at børn kun må have een amalgamfyldning, teenagers højst tre fyldninger og voksne og ældre kun fire fyldninger8..
WHO har i sin rapport fra 1991, om uorganisk kviksølv, fastslået - på basis af mange videnskabelige studier - at der ikke kan fastsættes nogen undergrænse, hvor der ikke kan optræde skader og symptomer på kronisk kviksølvforgiftning.9.
Med andre ord anbefales det fra officiel side, at vi indånder så lidt kviksølv som muligt, idet nogle mennesker får symptomer ved selv meget små koncentrationer i indåndningsluften.
Ifølge WHO`s rapport om kviksølv fra 1991, er den største kilde til kviksølv i kroppen, vores amalgamfyldninger.9.
Man har stadig fra officiel side (Tandlægeafdelingen, Sundhedsstyrelsen, Danmark), den holdning, at kviksølv er så kraftigt bundet i amalgamfyldningerne, at det er uhyre minimalt hvad der kommer ud og at det nærmest er umåleligt, men undersøgelser - især i de sidste ti år - har vist, at man kan se frit kviksølv perle på overfladen af amalgamfyldningerne og at man kan måle høje koncentrationer kviksølvdamp i mundhulen, specielt efter tygning og varme og sure drikke. 10.11.
Metoder og resultater.
Samtlige nye patienter, med mistanke om kronisk kviksølvforgiftning fra amalgamfyldningerne, der kom på klinikken i en periode, fik som sædvanlig en grundig odontologisk undersøgelse og anamnese. Foruden dette fik de målt kviksølvdampkoncentrationen i mundhulen i mikrogram pr. kubikmeter luft.
Måleapparatet er model JEROME 413X fra Texas Instruments, som måler kviksølvdampe med 1 mikrograms nøjagtighed.
Alle patienter udfyldte et spørgeskema, som bl.a. indeholder spørgsmål om 38 udvalgte typiske kronisk kvikølvforgiftningssymptomer. (se fig 1)
Undersøgelsen omfatter 103 personer - hvoraf 72 er kvinder og 31 er mænd, alder fra 26 til 79 år, med en gennemsnitsalder på 47 år.
De 103 personer i undersøgelse havde gennemsnitlig 14 symptomer hver.
Den højeste kviksølvdampkoncentration i mundhulen blev målt til 329 mikrogram kviksølvdamp / m3 luft og den mindste måling var 3 mikrogram kviksølvdamp / m3 luft.
Den gennemsnitlige kviksølvdamp i gruppen var 54,6 mikrogram kviksølv / m3 luft.
58 af deltagerne havde imellem end 25 og 75 mikrogram kviksølv /m3 luft.
De personer der udelukkende havde amalgamfyldninger og de der havde høje kviksølvdampe og mange amalgamflader, havde gennemsnitlig lidt flere symptomer, henholdsvis 15,7 og 15,2, end personer som også havde guld / porcelæn. / metal, samt personer med lavere kviksølvdampe og få amalgamflader.
Fig.1.
Det største antal amalgamflader pr. person var 63 og det mindste var 2. Det gennemsnitlige antal amalgamflader pr. person var 22,5.
De personer som havde over 50 mikrogram kviksølv / m3 havde gennemsnitlig 26,8 amalgamflader og 1,2 guldflader pr. person og de som havde under 50 mikrogram kviksølv / m3 havde kun 19,8 amalgamflader men 1,8 guldflader pr. person.
24 personer havde foruden amalgamfyldninger også guld, 2 havde stålkroner og 24 havde metal/porcelænskroner.
Symptomer.
Skemaet, som alle 118 deltagere udfyldte, bestod af 38 udvalgte klassiske kviksølvforgiftningssymptomer.
De deltagende personer i undersøgelsen havde gennemsnitlig følgende symptomer i %.
Fig.2. Symtomer for hele gruppen.
Symptomer for de med med mere end 50 mikrogram kviksølv/m3
Symptomer for de med mindre end 50 mikrogram kviksølv/m3
Symptomer for de som havde mere end 21 amalgamflader.
Symptomer for de som havde mindre end 21 amalgamflader.
Symptomer for de som også havde porcelæn og guld.
Symptomer for de som kun havde amalgamfyldninger.
Symptomer/gener
Allergi 36 34 37 38 34 35 35
Hudproblemer 33 34 32 36 30 24 38
Blødende tandkød 24 24 24 34 16 24 23
Ømme tænder 37 34 40 36 39 30 43
Dårlig ånde 29 37 32 28 30 19 35
Metalsmag 43 39 47 45 43 30 51
Blister / sår i munden 30 27 32 32 29 24 32
Rindende øjne 29 27 31 28 30 24 31
Betændt / irriteret hals 35 29 39 36 34 32 37
Spænd. i ansigt/muskl. 50 49 50 53 46 27 62
Stoppet næse 33 37 31 30 36 21 40
Rindende næse 30 32 29 34 37 30 31
Tryk / oppustet mave 60 51 66 55 64 58 43
Utilpashed af sult 46 49 44 43 48 46 43
Appetitløshed 12 15 11 11 14 14 8
Diarré 25 27 32 23 27 22 30
Forstoppelse 33 39 31 34 34 31 41
Tarmkramper/smerter 38 49 32 38 39 46 24
Hovedpine 53 54 53 53 54 43 58
Migræne 12 12 13 21 5 8 14
Træthed 76 78 76 81 73 70 80
Koncentrationsbesvær 69 71 68 70 68 54 77
Dårlig hukommelse 65 61 68 66 64 51 72
Ubegrundet angst 36 37 35 21 39 30 40
Irritabilitet 52 63 45 55 50 41 58
Depression 33 24 39 36 30 24 38
Søvnløshed 46 41 50 43 50 46 48
Svimmelhed 49 61 42 51 48 41 54
Trætte muskler 58 54 61 62 55 51 62
Muskelsitren 33 37 32 34 34 30 35
Lumbago / lændehold 38 39 37 34 41 43 35
Smerter i hjerteregion. 22 20 32 21 23 21 23
Kramper i benene 27 37 21 30 25 21 29
Ledsmerter 60 59 61 62 59 62 58
Kolde hænder/fødder 53 54 53 57 50 51 54
Hjertesymptomer 14 10 18 11 18 19 12
Urinvejssymptomer 19 20 19 23 16 27 14
Hyppige infektioner 19 17 21 21 18 16 22
Det ses af skemaet, at de symptomer som er hyppigst, og som over 50% af deltagerne har er: træthed - koncentrationsbesvær - dårlig hukommelse - tryk/oppustet mave - ledsmerter - trætte muskler - kolde hænder og fødder - irritabilitet og hovedpine.
De personer som har højere kviksølvdampkoncentration, over 50 mikrogram kviksølv pr. kubikmeter luft, har oftere tarmsmerter - irritabilitet - svimmelhed og kramper i benene.
Det ser ud til at de personer med lavere kviksølvkoncentration, under 50 mikrogram kviksølv pr kubikmeter luft, har større tilbøjelighed til at få symptomer som f. eks- irriteret hals - depression og smerter i hjerteregionen.
Der er en mindre forskel i det gennemsnitlige antal af symptomer (14,9 og 14,4) om man har mange eller få amalgamflader.
De personer, som har mange amalgamflader har gennemsnitlig højere kviksølvdampkoncentration i mundhulen, end de som har få amalgamflader
Når man ser på de enkelte symptomer viser det sig, at der forskel på antallet, afhængig af om man har mange, eller få amalgamflader. (se fig.2.)
Ser man på de forskellige symptomer i relation til om patienterne har amalgamfyldninger samt guld/porcelæn og andet metal i samme mund eller udelukkende amalgamfyldninger, er der stor forskel på hyppigheden af de forskellige symptomer. (se fig.2.)
Kviksølvdampmålingen.
Alle personer i undersøgelsen fik foretaget fire målinger af kviksølvdampkoncentrationen forskellige steder i mundhulen. Alle fik igen foretaget nogle målinger efter ti minutters tygning på tyggegummi.
Målingerne viste, at hvis de tyggede på fyldningerne, øgedes frigivelsen af kviksølvdamp i de fleste tilfælde. Dette var forventet, idet mange undersøgelser har demonstreret dette.
Formålet med denne undersøgelses er, at finde den omtrentlige gennemsnitlige kviksølvdampkoncentration for hver enkelt person, derfor anvendte vi den højeste af de fire første målinger, som blev foretaget før tygning, som et rimelig mål for den gennemsnitlige koncentration af kviksølvdamp i mundhulen.
Symptombeskrivelsen.
Alle de 103 personer som medvirkede i undersøgelsen udfyldte et spørgeskema med 38 typiske kviksølvforgiftningssymptomer. De blev spurgt om " de ofte lider af følgende symptomer og gener".
Deltagerne i undersøgelsen havde 1445 symptomer tilsammen, svarende til et gennemsnit på 14 symptomer .
Hvis man udvælger personer der har mere end gennemsnittet på 22 amalgamflader, samt mere end 55 mikrogram kviksølvdamp / m3 luft, som er gennemsnittet målt på de 103 deltagere, er gennemsnittet af symptomer 15,2..
Tager man de personer for sig, som kun har amalgamfyldninger er gennemsnittet af symptomer næsten det samme nemlig 15,7 pr. person.
Hvis man udvælger personer der har mindre end 22 amalgamflader, samt mindre end 55 mikrogram kviksølv / m3 luft, er gennemsnittet af symptomer "kun" 12,3.
Altså antallet af amalgamfyldninger og størrelsen af kviksølvdampkoncentrationen ser ud til at have en hvis betydning for antallet af symptomer. (se fig.1)
Der er en vis sammenhæng imellem mængden af kviksølvdamp og antallet af amalgamflader, som det fremgår af referenslinien. Korrelationskoefficienten r = 0,24.
Hvis der borttages 10% af måleresultaterne, som varierer mest fra referenslinien, bliver korrelationen stærkere. (r =0,47)
Fig.3.
Diskusion.
Når der ikke er en meget tydelig sammenhæng imellem kviksølvdampkoncentrationen og antallet af amalgamflade, kan det skyldes følgende forhold:
1) at man nu i ca. 20 år har brugt en amalgam med 10% mere kobber i (High kobber-amalgam). Denne amalgamtype, ved man fra videnskabelige undersøgelser, afgiver op til 50 gange så meget kviksølv og kobber, end de tidligere brugte amalgamer.12.
Mange personer har efterhånden fået denne amalgam og man kan ikke se forskel på fyldningerne.
2) at en tredjedel, 37 af deltagerne i undersøgelse, foruden at have amalgam, også har guld/indlæg/kroner eller metal/keramikkroner.
Man ved at denne sammenblanding af forskellige metaller i munden giver forøget korrosion af bl. a. amalgamfyldningerne og derfor kommer der mere kviksølv ud af fyldningerne, men hovedsagelig som korrosionsprodukter og ikke som kviksølv i dampform 13..
3) at nogle af patienterne havde påvirket deres amalgamfyldninger lige inden vi foretog målingen, ved f. eks. at have børstet tænderne, drukket noget varmt eller tygget på tyggegummi, så det kan have haft indvirkning på resultatet af målingerne.14.
Ser man på de enkelte symptomer er der stor forskel på antallet af symptomer, afhængig af hvor store koncentrationer kviksølvdamp deltagerne i undersøgelsen har, og hvor mange og hvilke slags metaller de har i tænderne.
Det ses af Fig.2, at de personer der har høje kviksølvdampkoncentrationer, også har langt flere symptomer, som f.eks. tarmsmerter, irritabilitet, svimmelhed og kramper i benene.
Det ser også ud til, at de personer der har mange amalgamflader, f. eks. har langt hyppigere blødende tandkød og migræne end de, som har få fyldningsflader.
Resultaterne viser, at de personer der kun har amalgamfyldninger, sammenlignet med de som også har guld/porcelæn/metal, har langt flere hudproblemer, ømme tænder, metalsmag, spændinger i ansigtet og stoppet næse, men også hovedpine, migræne, træthed, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, angst, irritabilitet, depression og svimmelhed er hyppigere hos de deltagere som kun har amalgamfyldninger.
De personer, der foruden at have amalgamfyldninger, også har guld/porcelæn/metal i tænderne, ser ud til lettere at få diarré eller forstoppelse og lændesmerter.
Mange undersøgelser viser at alle metaller i mundhulen korroderer ved hjælp af hinanden og at disse korrosionsprodukter er til skade for nogle individer.15.
Videnskabelige undersøgelser viser, at udsættes man for kviksølvdampe fra amalgamfyldninger ved hver indånding 17`000 gange om dagen, kan det resultere i mange forskellige symptomer, gener og sygdomme. Kviksølvet optages hurtigt via lungerne og føres med blodet ud til alle kroppens organer.
Som eet eksempel kan nævnes hjertemuskulaturen, som er særlig udsat, idet kviksølvet hurtigt og dramatisk ophobes i disse vigtige muskler. Dette kan føre til ødelæggelse af hjertemuskulaturen, som kan forårsage symptomer som smerter i hjerteregionen, træthed og andre hjertesymptomer.16.17.18.19.
Deltagerne i denne undersøgelse har blandt andet sådanne symptomer.
I mange tidligere undersøgelser, som er publiceret, har man påvist, at fjernelse af alle amalgamfyldninger resulterer i en væsentlig nedgang i antallet af symptomer, idet 8 - 9 ud af 10 symptomer bliver bedre eller forsvinder. Eller sagt på en anden måde: de enkelte symptomer reduceres med fra 60 - 100 % efter 1 til flere år efter udskiftningen. 20.21.
Det er vigtigt at påpege, at fordi man eventuelt indånder relativt store mængder kviksølv, er det ikke ensbetydende med at man uvægerligt bliver skadet.
Der er uhyre stor forskel på de forskellige individers modstandskraft, men det vil altid være en risiko for ens helbred at indånde kviksølvdampe. 22.23.24.
Man har forsøgt at fastsætte en sikker undergrænse for kviksølvdamp.
The Agency for Toxic Substances and Disease Registry (ATSDR) of the U.S: Public Health Service har fornylig publiceret en liste over 275 af de mest farlige stoffer, som er en potentiel trussel for sundheden. Kviksølv er et af disse stoffer.
ATSDR har fornylig nedsat grænseværdien "Minimal Risk Levels (MRL's)" for den daglige påvirkning ved kronisk indånding af metallisk kviksølvdamp fra 0,028 til 0,014 mikrogram kviksølv pr. kubikmeter luft pr. kilogram kropsvægt.25.
Konklusion.
Denne undersøgelse viser, at kviksølvdampkoncentrationen hos personer med symptomer på kronisk kviksølvforgiftning, gennemsnitlig er på 54,6 mcg Hg/m3 luft, altså over den i Danmark fastsatte grænse for arbejdsmiljøet på 50 mikrogram kviksølv/m3 luft, 5 dage om ugen 8 timer dagligt .Det er langt - langt over den i USA fastsatte risikogrænse, for kronisk påvirkning af kviksølvdamp, kaldet MRL (Minimum Risk Level) på 0,014 mikrogram kviksølvdamp/m3 luft, som af United States Public Health Service (USPHS) er beregnet til at svare til en daglig optagelse af 0,28 mikrogram kviksølv.
Undersøgelsen viser også, at der gennemsnitligt er forskel i antallet af de enkelte symptomer hos de personer der har mange amalgamfyldninger og høje kviksølvdampkoncentrationer - sammenlignet med de personer der har få amalgamfyldninger og mindre kviksølvdampkoncentration.
Enkelte symptomer, som f. eks. blødende tandkød - ømme tænder - hudproblemer - spændinger i ansigtet - metalsmag og flere andre ser ud til at være hyppigere hos de der har mange eller udelukkende amalgamfyldninger.
De personer, der foruden amalgamfyldninger, også har guld/porcelæn eller andet metal i tænderne, har oftere diarré og forstoppelse.
Undersøgelsesresultaterne tyder på at kviksølvdosis ikke er den eneste faktor som afgør, om man får symptomer eller ej. Andre metaller end amalgam, hvilken amalgam, hvor lang tid man er udsat for kviksølv og den individuelle tolerancegrænse, ser ud til at være andre vigtige faktorer.
Det er desuden meget forskelligt , hvilke symptomer der fremmes af disse faktorer.
Undersøgelsen viser at de metaller og specielt det amalgam, vi bruger i tandplejen i dag, er en væsentlig kilde til tilførsel af kviksølv til den menneskelige organisme.
Desuden tyder resultaterne på at kviksølvforgiftning fra amalgamfyldningerne er vidt udbredt i befolkningen.
Referencer.
1. Stock, A. Die gefährlichkeit des Quecksilberdampfes. Zangew.Chem. no.15. 461-488. 1926
2. Vimy, MJ; Lorscheider, FL: Intra-oral air mercury released from Dental amalgam. J Den Res 1985.64: 1069-71.
3. Danscher, G; Hørsted Bindslev, P; Rongby, J. Traces of mercury in organs from primates with amalgamfillings Exp.Mol Pathol 1990; 52 : 291-99
4. Friberg, Nylander, Clarkson (1988) ; Biological monitoring of toxic Metals. Chapter 35 on Inorganic Mercury .
5. " The missing link".(1991) A Persuasive New Look At Heart Disease As It Relates To Mercury, by Machael F. Ziff, D.D.S. Sam Ziff.
6. Koos, BJ and Lango, LD. Mercury Toxicity in the pregnant woman, fetus and newborn infant. A review Am J Obstetrics and Gynocology (1976).126 (3) : 390-509.
7. Drasch, G; Schupp; Hofl, H; Reinke, R; Roider, G. Mercury Burden of Human Fetal and Infant. Eur J. Pediatrics (1994) : 153 (8), 607-610
8. BIO-PROBE Newsletter. Vol. 12 jan. 96.
9. WHO Environmental Health Criteria 118: Inorganic Mercury, World Health Organization Geneva 1991.
10. Brune, D. Corrosion of amalgams. Scan. Dent. Res.(1981) 89: 506-14.
11. Skare, J: Engqvist, A.Amalgam restorations- an important source of human exposure of mecury and silver. Läkartidningen (1992)15: 1299-1301.
12.Herö, H; Brune, D; Jörgensen, R.B; Evje, D.M: Surface degradation of amalgam invitro during static and cyclic loading. Scand J Dent Res (1983); 91: 488-95.
13. Lain, E; Caughron, GS. Electrogalvanic phenomena of oral cavity caused by dissimilar metallic restorations. J. AM.Dent. Assoc. (1936);23:1641-1652.
14.Grant, RC.Galvanism, gold, amalgam and Hahnemanian teory. Dent.Digest(1902);8:1110-1122.
15. Masi, J.V.(1995) Corrosion of amalgams in restorative materials: the problem and the promise. In status quo and perspectives of Amalgam and other Dental Materials ( Friberg, L.,Schrauzer, G.N.,eds) Thieme-Verlag,Stuttgart. In press.
16. Trakhtenberg, IM. Chronic Effects of Mercury on Organisms. Cardiotoxic Effects of mercury. Chap.XI: 199-210. DHEW Publ.No. (NIH) 74-473. 1974.
17. Matsuo, N; Suzuki, T; Akagi, H. Mercury Concentrations in Organs of Cotemporary Japanese. Arch Environ Health. 44(5):298-303. Sept-Oct 1989.
18. Fredin, B. The distribution of Mercury in Various Tissues of Guinea Pigs After Application of Dental Amalgam Fillings ( A pilot study). Sci. Total Environ.(1987) 66:263-268. .
19.Siblerud,R:The relationship between mercury from dental amalgam and the cardiovascular System. Sci Tot Environ.(1990) 99:23-35.
20. Siblerud, R. Relationship between mercury from dental amalgam and health. Ph.D. dissertation in process, Dept of Physiology, Colorado State University,1988.
21. Lichtenberg, H: Elimination of symptoms by removal of dental amalgam from mercury poisoned patients, as compared with a control group of average patients. J.Orthomol. Med.(1993) Vol.8 No.3.
22. Foo, SC; Ngim, CH; Salleh, I; Jeyaratnam, J; Boey, KW. Neurobehavial Effects in Occupational Chemical Exposure. Environ Res. 1993, Feb. 60(2):267-73.
23. Ernst, E; Christensen, MK; Poulsen, EH. Mercury in the Rat Hypothalamic Arcuate Nucleus and Median Eminence after Mercury Vapor Exposure. Exp Mol Pathol. 58(3):205-14. jun 1993.
24. Schionning, JD; Eide, R; Møller-Madsen, B; Ernst, E. Detection of Mercury in Rat Spinak Cord and Dorsal Root Ganglia after Exposure to Mercury Vapor. Exp Mol Pathol. 58(3):215-28 Jun 1993.
25. USPHS, ATSDR. Toxicological Profile for Mercury: Update. TP-93/10, p 125.
Hillerød 1995.
Tandlæge Henrik Lichtenberg et al.