Alle er enige om, at kviksølvdampe er yderst giftige at indånde, selv i meget, meget små koncentrationer.

Kviksølvet skader centralnervesystemet, immunforsvaret og nyrerne og påvirker mange af kroppens funktioner og organer.

Kviksølv er et specielt metal, idet det er flydende ved stuetemperatur og fordamper meget let. I dampform optages kviksølvet let via luftvejene og slimhinderne til blodet, som lynhurtigt sørger for, at det spredes i hele kroppen. ^1.2.

Kviksølvet går ud i alle væv og organer. Undersøgelser har vist, at det let passerer hjernebarrieren og man har fundet sammenlignelige koncentrationer i hjerne og muskelvæv. ^3.

Det er dokumenteret at kviksølv skader hjernen, ^4.

Hos gravide går kviksølvet helt uhindret gennem placenta til fosteret og det har vist sig, at koncentrationen af kviksølv i fosterblodet kan være optil 30 gange højere end i moderens blod.

Kviksølvet ophobes altså i fosteret, idet det ikke kan komme tilbage i moderblodet. ^5.

Moderen kommer til gengæld af med noget af sit kviksølv !

Små børn kan først udskille kviksølv via nyrerne og leveren efter eet års alderen.

Helt nye og opsigtsvækkende undersøgelser af afdøde spædbørn og aborterede fostre viser, at de har koncentrationer af kviksølv i kroppen svarende til antallet af kviksølvamalgamfyldninger i moderens mund. ^6.

Mange steder i industri og håndværk har man - især tidligere - anvendt metallet kviksølv eller let fordampelige kviksølvforbindelser. Via lovmæssige påbud har man efterhånden helt forbudt anvendelsen af kviksølv, idet man er klar over, at det er skadeligt for levende væsener, undtaget er dog stadig tandplejen.

For at beskytte folk på arbejdspladserne mod giftige kviksølvdampe, har man for mange år siden - i de fleste lande - vedtaget grænseværdier for, hvor meget den luft vi indånder, må indeholde af kviksølv før arbejdstilsynet skrider ind med krav om særlige foranstaltninger om filtre og udsugning.

Her i landet har man sat grænseværdien for højest tilladte kviksølvdampkoncentration til 50 mikrogram kviksølv pr. kubikmeter luft på en arbejdsplads, hvor man er 8 timer om dagen - 5 dage om ugen.

I fri luft og beboelsesrum må koncentrationen af kviksølvdampe kun være højst 0,3 mikrogram/m³luft.

Til sammenligning har Rusland sat grænseværdien for kviksølv på arbejdspladsen til 10 mikrogr/m³ luft. I Schweitz er den også 10 mikrogr/m³ luft, I Tyskland og USA er den helt oppe på 100 mikrogram kviksølv pr kubikmeter luft.

Disse store forskelle viser hvor vanskeligt det er at finde en sikker grænseværdi for alle.

WHO har da også i sin rapport fra 1991 om uorganisk kviksølv fastslået - på basis af videnskabelige studier - at der ikke kan fastsættes nogen nedre grænse, hvor der ikke kan optræde skader og symptomer på kronisk kviksølvforgiftning. ^7.

Med andre ord skal vi indånde så lidt som muligt, idet nogle mennesker bliver syge ved selv meget små koncentrationer af kviksølv i indåndningsluften.

Ifølge WHO's rapport er den største kilde til kviksølv i kroppen, vores sølvamalgamfyldninger. Fyldninger som jo indeholder over 5o% kviksølv samt 4 andre metaller bl. a. kobber.

Man har i mange år fra officiel side sagt, at kviksølv er kraftigt bundet i amalgamfyldningerne, men har nu indrømmet at, "....man kan måle, at der sker en fordampning fra fyldningerne, men der er tale om så mikroskopiske mængder, at det er langt, langt, langt under alle mulige tænkelige grænseværdier".

Denne udtalelse er for nylig blevet bekræftet offentligt af en af Sundhedsstyrelsens tandlægesagkyndige, hvilket man kunne læse i blade og aviser.

Flere undersøgelser, som blev offentliggjort for over 10 år siden, viste at man kunne se frit kviksølv perle på amalgamfyldningerne og ved måling af kviksølvdampene konstaterede man, at de varierede meget alt efter hvilken type amalgam man havde i tænderne - om man også havde guld i tænderne - eller om man lige havde tygget eller drukket noget varmt eller spist noget surt.^8.9.

Jeg har med egne øjne haft lejlighed til at se hvor meget kviksølvdamp folk har i munden, idet jeg i løbet af de sidste 8 år - ved hjælp af et meget fintmærkende kviksølvdampmåleapparat (Jerome 413 fra Arizona Instruments) har konstateret, at det faktisk er meget sjældent, at vi måler koncentrationer der ligger under vores grænseværdi for arbejdsmiljøet her i landet.

Jeg har også konstateret, at selv i en mund med nogle enkelte flader amalgam kan koncentrationen være på 50 - 100 mikrogram kviksølv pr. m³ luft, hvis fyldningerne er lavet af den kobberholdige amalgamtype (high kobber amalgam) som alle tandlæger her i landet gik over til i midten af 70'erne, eller der er guld - metal/porcelænskroner -indlæg i munden, sammen med amalgam.

Når en person gennemsnitlig bruger ca. 15 kubikmeter luft i døgnet og personen gennemsnitlig indånder 75 mikrogram kviksølv pr kubikmeter, bliver det 75 gange 15 = 1125 mikrogram kviksølv i døgnet. WHO anbefaler, at man ikke overskrider 43 mikrogram kviksølv, vel og mærke fra alle kilder tilsammen.

Vi må - ud fra de fakta der foreligger - konkludere, at vi indånder kviksølvdampe fra vores amalgamfyldninger i koncentrationer som gennemsnitlig ligger over den officielle maksimumgrænse på en arbejdsplads. Vi må ligeledes konkludere, at vi alene fra det kviksølv som kommer fra fyldningerne, langt overskrider den anbefalede maksimumdosis.

Det er også et faktum,

Det er vigtigt at påpege, at fordi man eventuelt indånder relativt store mængder kviksølv, er det ikke ensbetydende med at man uvægerligt bliver skadet.

Der er uhyre stor forskel på de forskellige individers modstandskraft, men det vil altid være en risiko for ens helbred og for ens eventuelle afkom, at indånde kviksølvdampe.

Referencer:

   logy 126 (3): 390-509 1976.

8. Brune D. Corrosion of amalgams Scan Dent Res 89: 506-14, 1981.

Henrik Lichtenberg

Tilbage til forsiden