KOMMENTARER TIL DEN FÆRØSKE UNDERSØGELSE.
Ved kongressen på færøerne blev der fremlagt flere interessante undersøgelser. bl. a. en undersøgelse hvor det blev påvist, at der er en nøje sammenhæng imellem mængden af kviksølv i ammende mødres mælk og antallet af amalgamfyldninger hos moderen. (Vimy, MJ:et al.1997).
Dette burde være grund nok til at anbefale, at kvinder i den fødedygtige alder og helst før ikke har amalgamfyldninger i tænderne.
Modermælk er den bedste ernæringskilde for det nyfødte barn, derfor må der tages forholdsregler i så vid udstrækning som muligt, for at denne ernæringskilde ikke forurenes af miljøgifte af forskellig art.
(læs om kviksølv i modermælken.)Det fortælles i artiklen at alle spiser grindekød, som indeholder methylkviksølv, men alle har også amalgamfyldninger i tænderne. Ifølge WHO rapport fra 1991 er det fra amalgamfyldningerne vi får langt hovedparten af vores kviksølv i kroppen. Det er også påvist af mange forskere at det omdannes i kroppen til alle former for kviksølv, altså også methylkviksølv.
Forskningen er omfattende.
Følgende forskere har indenfor det sidste årti foretaget sammenlignede undersøgelser af aktiviteten af forskellige former for kviksølv. (Schünmann,K i 1990, Yoshida,M i 1994 og Oskarsson, A i 1995) De fandt ud af at alle former for kviksølv kom i modermælken og derfra til børnenes væv, og at de fedtopløselige former for kviksølv, (methylkviksølv og kviksølvdampe) blev mere koncentreret i hjernevævet hos børnene.
Oskarsson og medarbejdere fandt ud af, at hos ammende kvinder blev kviksølvet fra amalgamfyldningerne overført til modermælken. De fandt også ud af, at den mængde methylkviksølv fra fisk som blev spist, nøje svarede til mængden af kviksølv i blodet, men ikke til mængden af kviksølv i modermælken.
Det ser ud til at professor Philippe Grandjean´s sammenlignende undersøgelse af kviksølvet i børn på Færøerne, der var blevet ammet og af børn der ikke var blev ammet, efter min mening, har en forkert konklusion, idet han udtaler: "at det må forudses, at det bliver nødvendigt, at mødrene ikke ammer mere end 6 måneder af sikkerhedsmæssige grunde, de steder i verden hvor man er tvungen til at spise kviksølvholdig mad". (Grandjean p,Weihe P,White RF, Rebes f,Araki s, yokoyama K,et al. Cognitive deficit in 7-year-old children with prenatal exposure to methylmercury. Neurotoxicol teratol 1997,19:417-28.)
Jeg mener at Philippe Granjean i sin konklusion ikke har taget hensyn til, at flere andre undersøgelser allerede havde vist, at det kviksølv der findes i modermælken hovedsagelig kommer fra amalgamfyldningerne, Hvis man havde registret i den færøske undersøgelse, hvor mange amalgamfyldninger mødrene havde i munden, var man nok kommet frem til en anden konklusion end den ovenfor nævnte.
Kviksølv er en nervegift og kan skade udviklingen af hjernen.
Der er lavet mange undersøgelser vedrørende den skadelige virkning af kviksølvdampe på udviklingen af fostre og børn. (Danielson, BR; et al, 1993 - Warfinge,K; et al, 1994 og Fredrikson, A; et al, 1996).
Man må lægge mærke til, at de her nævnte forskeres undersøgelser klart viser, at de skader kviksølv forvolder på fostre og børn ikke altid kan observeres på et tidligt tidspunkt.
De neurologiske skader er af udviklingsmæssig natur, primært påvirkes indlæringsevnen, adfærden og den neurologiske funktion. Dette kan føre til påvirkning af personen i hele dets tilværelse.
Forskeren Schünmann skriver i sin undersøgelse fra 1990 følgende: " Tidlig udsættelse for uorganisk og organisk kviksølv kan endog resultere i, at personen bliver mentalt retarderet".
Oskarsson- en kendt svensk forsker udtaler: "- vi konkludere, at der bør tages forholdsregler for at mindske kviksølvbelastningen hos gravide"
Henrik Lichtenberg