Arbejdsmiljøforanstaltninger

på en tandklinik.

Indledning.

På en tandklinik kommer tandlæge og personale i kontakt med mange kemiske forbindelser og stoffer, som kan være giftige og - eller allergifremmende. Det er en selvfølge, at man gør alt for at alle disse stoffer erstattes med uskadelige eller mindre skadelige.

Det mest sundhedsskadelige og det som man hyppigst kommer i kontakt med i dette arbejdsmiljø, er kviksølvet, som udgør over halvdelen af indholdet i tandfyldningsmaterialet amalgam.

Kviksølv er ekstremt giftigt og et af de farligste miljøgifte der findes. Så vel som ved fremstilling, pudsning, som ved udboring af amalgamfyldninger frigøres der kviksølvdampe og amalgamstøv, som, selv i meget små mængder, er sundhedsskadelige.

Man kan inddele miljø- og sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende tandbehandling i følgende punkter:

1. Lokalemæssige foranstaltninger

2. Behandlingsmæssige foranstaltninger

3. Miljø-hygiejniske foranstaltninger

1. Lokalemæssige foranstaltninger

a) kraftig mekanisk ventilation, d.v.s. udskiftning af luften i lokalet flere gange i timen, ved indblæsning af renset luft og udsugning.

b) Luftrensningsanlæg, f. eks. en gulvmodel, som suger luft ind igennem et kulfilter og blæser den rensede luft opad i lokalet.

c) Ioniseringsapparat, som fra to spidse elektroder i loftet sender et "iontæppe" af negativt ladede ioner nedover behandlingsstedet. Disse ioner opfanger luftbårne metalpartikler, bakterier o.lign., som så tiltrækkes af de positive kollektorer et andet sted i loftet.

d) Punktsug, også kaldet industrisug anbringes ud for patientens mund under behandlingen. Denne installation er kendt og lovbefalet hos frisører og ved arbejdspladser hvor man lodder.

c) Separationstanken for kviksølvrester og slam bør flyttes udenfor kliniklokalet. Undtaget er sien for større amalgamstykker.

2. Behandlingsmæssige foranstaltninger.

Man undgår derved at håndtere amalgam og udsætte sig for de miljømæssige farer det indebærer at fylde og tilpasse en nye amalgamfyldninger.

Overskud af amalgam, ligesom rester af gamle fyldninger må ifølge arbejdsmiljøkontrollen ikke ligge på instrumentbakken, men straks lægges i et glas med låg under mindst ti centimeter fixervæske, udenfor kliniklokalet.

b) Ved udboring eller ilægning af amalgamfyldninger anbefaler jeg, at både tandlæge og klinikassistent har en kulfiltermaske på, som slutter tæt til både mund og næse. Det er hensigtsmæssigt at have en plastik- ansigtsskærm udenpå, som dækker hele ansigtet. Det har vist sig at skærmen forhindrer at amalgam - og kviksølvpartikler sætter sig i masken, så koncentrationen af kviksølvdamp bagved masken bliver højere end lige udenfor.

Man bør desuden beskytte patienterne mod kviksølvdampe og amalgamstøv på forskellig måde.

3.Miljø-hygiejniske foranstaltninger.

Personlige.

a) Man bør ikke selv have amalgamfyldninger i tænderne.

b) Tøj og sko, som man har på ved behandlingerne, bør skiftes inden man går hjem. Dette gælder dog ikke undertøjet. Arbejdstøjet skal vaskes - gerne hver dag - og helst på klinikken eller på vaskeri,

c) Man bør vaske sit ansigt grundigt inden man går hjem og håret bør vaskes hver eller hver anden dag.

d) Man bør tilrettelægge arbejdet sådan, at de klinikassistenter der er gravide, så vidt det er muligt, fritages for at assistere ved behandlinger, som vedrører amalgam.

Almen rengøring.

a) Alle vægge og gulve i behandlingslokalet bør være lette at rengøre. Gulvene bør støvsuges og vaskes dagligt.

b) Tømning af sien for amalgamrester bør foretages een gang dagligt iført handsker og kulfiltermaske.

c) Kulfiltre og masker skal udskiftes med passende mellemrum, alt efter hvor hyppigt man håndtere amalgam.

Konklusion.

Det kan godt virke omfattende og bekosteligt, men jeg anser det for nødvendigt og de fleste foranstaltninger er ikke særlig dyre og efterprøvet igennem de sidste ti år. Så længe man stadig anvender amalgam som tandfyldningsmateriale og sålænge patienterne har amalgamfyldninger i tænderne, vil arbejdet på en tandklinik indebære en vis sundhedsrisiko for personalet. Det er derfor vigtigt, at man indtil da, foretager så mange miljø- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger som det er muligt.

Man må håbe, at det kun varer en kortere årrække, før de omtalte sikkerhedsforanstaltninger er blevet overflødige.